Fonden har til formål at hjælpe børn og unge, der har været i kontakt med retssystemet eller er i risiko for at ende i kriminalitet. Midlerne går til ophold på skoler, uddannelsesforløb og særlige aktiviteter, der kan give dem en ny og bedre retning i livet.
”Hvis du kender en udsat ung, der kunne have gavn af et skoleophold eller en anden mulighed for at komme på rette spor, så send gerne en ansøgning,” siger fondens formand, Kim Christiansen, politidirektør ved Københavns Vestegns Politi.
Støtte til børn og unge på Vestegnen
Siden 2022 har fonden uddelt penge til blandt andet efterskoleophold og fritidsaktiviteter for unge under 18 år.
Pengene har blandt andet hjulpet:
✅ Unge til efterskoleophold, der giver dem en ny start og bedre fremtidsmuligheder.
✅ Fritidsaktiviteter, der styrker unge socialt og skaber nye positive fællesskaber.
✅ Projekter i samarbejde med Børns Vilkår og Red Barnet, der har hjulpet udsatte børn og unge på Vestegnen.
I år uddeler fonden omkring 150.000 kroner, og ansøgningsfristen er 13. april 2025.
Sådan søger du
En ansøgning kræver samtykke fra barnets eller den unges værge. Den kan indsendes af forældre, lærere, socialpædagoger eller andre, der kender den unge og ved, hvordan støtten kan hjælpe.
Ønsker du vejledning om ansøgningen. Ring på telefon 4024 5773 eller mail jwu002@politi.dk.
Læs mere og ansøg her: Nu kan du hjælpe et barn eller en ung på ret vej | Nyheder | Københavns Vestegns Politi