Vær med på årets affaldsindsamling

Publiceret 21-03-2025

Sæt kryds i kalenderen nu! Søndag den 6. april kan du være med til at give naturen i Vallensbæk en forårsrengøring.

En dreng med en stor klar affaldssæk over skulderen og en tingtager i hånden. Han står nær et krat.

148 kg affald. Så meget skrald indsamlede børn og voksne på sidste års affaldsindsamling i Vallensbæk. I år er det søndag den 6. april kl. Fra kl. 10-12, at du kan gøre dem kunsten efter. Mød op på: 

  • Den store grusparkeringsplads ved Vallensbæk Havnevej,
    • Bækkehuset, Vejlegårdsvej 95 eller
    • P-pladsen ved 365discount, Tværbækvej 3 

Når alle er færdige, er der efterfølgende hygge og lidt godt fra grillen ved Bækkehuset. 

Affaldsindsamling arrangeres i et samarbejde mellem Vallensbæk Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.