Vejarbejde ved Bækkeskovvej

Publiceret 19-06-2025

Torsdag den 26. juni slukkes lyskryds ved Vejlegårdsvej kortvarigt, da Hovedstadens Letbane skal arbejde i krydset.

Hovedstadens Letbane skal arbejde midt i krydset Søndre Ringvej- Vejlegårdsvej- Bækkeskovvej i næste uge.

Arbejdet, der er kortvarigt, bliver udført torsdag morgen den 26. juni fra kl. 05 til 06 af hensyn til trafikken.

Det er nødvendigt at slukke for signalet i krydset, imens der arbejdes. Også lyskrydset Vejlegårdsvej-Strandhaven vil være slukket. Vær derfor ekstra opmærksom, uanset om du er fodgænger, cyklist eller bilist.

Sådan kan du færdes

I perioden vil det ikke være muligt at svinge til venstre fra hverken Søndre Ringvej eller Vejlegårdsvej.

Den ligeudgående trafik ad Søndre Ringvej imod Ishøj vil blive ledt via det, der normalt er højresvingsbanen ind til Vejlegårdsvej. Den tværgående trafik i krydset skal derfor være opmærksom på, at alt sydgående trafik afvikles fra højresvingsbanen, og at biler også fortsætter ligeud fra højresvingsbanen.

Følg skiltning i området, og sænk hastigheden, og pas ekstra godt på fodgængere og cyklister.

Det er muligt for bus 300S at køre under hele arbejdsperioden.

Påvirker signalet ved Strandhaven

En anden afledt effekt af, at lyskrydset Søndre Ringvej- Vejlegårdsvej - Bækkeskovvej bliver slukket, er, at lyskrydset Vejlegårdsvej - Strandhaven også slukkes i samme periode.

For mere information

Kontakt Hovedstadens Letbane

Har du spørgsmål om letbanebyggeriet, er du altid meget velkommen til at kontakte Hovedstadens Letbane på tlf. 7242 4500 eller e-mail.