Fra den 1. juli 2025 vil borgere, der har nået folkepensionsalderen, og som har behov for hjælp, pleje og omsorg, være omfattet af den nye ældrelov.
Det betyder, at når du fremover modtager hjælp og pleje, vil du, som noget nyt, blive tildelt (visiteret, red.) et ’pleje- og omsorgsforløb’.
Du vil fortsat få den hjælp, som du kender!
Med den nye ældrelov og de nye pleje- og omsorgsforløb forbliver serviceniveauet det samme, men du vil få mulighed for mere selvbestemmelse i hverdagen. Hjælpen vil i højere grad blive tilrettelagt i dialog mellem dig og medarbejderne på ældreområdet, og du vil i større omfang selv være med til at bestemme, hvordan og hvornår hjælpen skal gives i din dagligdag.
Vallensbæk Kommune vil fortsat have fokus på en værdig alderdom med nærvær, tryghed og respekt.
Inden ældreloven træder i kraft, vil du modtage nærmere information i enten din e-Boks eller via post.
Der er derfor ikke noget, du skal gøre, før vi kontakter dig.