Har du en kronisk sygdom – og vil du gerne have hjælp til at leve sundere og få mere overskud i hverdagen?
Vallensbæk Kommune tilbyder en gratis og personlig afklarende samtale med en sygeplejerske til dig, der lever med en kronisk sygdom. Samtalen tager udgangspunkt i din livssituation og din motivation – med fokus på, hvordan du bedst kan få støtte til at fremme din sundhed og trivsel i hverdagen.
Det kan for eksempel være, hvis du:
• Har KOL, diabetes type 2 eller hjerte-kar-sygdom
• Lever med kræft eller har haft kræft
• Har forhøjet blodtryk eller kolesterol
• Har nyopståede lænderygsmerter
• Har BMI over 30 eller er i behandling med vægttabsmedicin
Formålet med samtalen er at finde ud af, om du kan få gavn af ét af kommunens målrettede sundhedstilbud om træning, sygdomsmestring, kostvejledning eller andre sundhedsfremmende aktiviteter.
Det er dig, det handler om – og vi møder dig, hvor du er.
Kontakt og book en tid til samtale
Ring til sygeplejerske Katja B. Hansen på tlf. 4797 4210 og book en tid til din afklarende samtale.