Skraldemanden er tidlig på den

Publiceret 14-07-2025

På grund af gravearbejde bliver dine skraldespande tømt lidt tidligere end normalt i en periode.

To skraldemænd ved en skraldebil, en trækker med spanden, en vipper mekanismen.

Pressefoto: Ressourceindsamling.

På flere adresser i Vallensbæk Nord og Vallensbæk Syd vil du som beboer i en periode få hentet affald lidt tidligere end normalt. Det skyldes et igangværende gravearbejde, oplyser Vestforbrændingen.

De berørte områder er:

  • Syvhøjvænge – Nørrebred
    (Gravearbejdet forventes afsluttet i uge 43)
  • Kolleruplund – Bonderupvej – dele af Kollerupvej og Ny Mæglergårds Alle
    (gravearbejdet fortsætter i længere tid, så man følger udviklingen)

Skraldebilerne starter derfor i området allerede kl. 5 i stedet for kl. 6. Ved at starte lidt tidligere undgår man, at skraldebilerne skal køre i området, mens der arbejdes på vejen, ligesom de trafikale gener mindskes.