Nye afspærringer mellem Vallensbæk Station og rådhuset

Publiceret 18-07-2025

Byggepladsen ved torvet foran rådhuset udvides i august. Dermed spærres der for al trafik i området mellem rådhuset og jernbanen.

En grusbelagt plads midt i byrummet. Der står både minigraver, dumper og flere rammer fliser indenfor det afspærrede område.

Byggeriet af den nye, flotte bymidte ved Vallensbæk Rådhus skrider frem, og entreprenøren gør nu klar til at udvide byggepladsen.

Fra mandag den 4. august og frem til, at torvet står færdig, vil der derfor også være spærret i område 2 på nedenstående kort. Spærringen gælder både bilister, cyklister og gående.

Der vil være skiltning mellem stationen til rådhuset og til dem, der skal skifte med offentlig transport. På kortet er der med orange pile angivet, hvilke ruter du kan gå eller cykle ad i perioden.

Luftfoto af Vallensbæk Stationstorv, rådhusplads, banelegemet og den nye stationsforplads.

Kort over byggepladsen: Indtil nu er det kun område 1, der har været lukket. Nu spærres område 2 fra 4. august, mens område 3 forventes at blive spærret fra 11. august.

Stien langs jernbanen lukker 11. august

Gang- og cykelstien, der løber mellem jernbanen og parkeringspladsen bag rådhuset, vil være åben frem til og med 10. august. Fra mandag den 11. august inddrages også dette område, også kaldet område 3 på kortet, til byggepladsen. Denne spærring forventes at vare til og med oktober.

I området 4 på kortet, som er en del af den nord-sydgående gang- og cykelsti, vil det stadig være muligt at passere for cyklister og gående.