Døren går op hos Vallensbæk Optik, og ind kommer en ældre kvinde, der straks bemærker, at der stadig dufter nyt.
Vallensbæk Optik åbnede i maj, men den totale renovering af butikken tiltrækker sig stadig opmærksomhed på stationstorvet. I butikken tager Jette Delin og Sherie Andersen smilende imod.
- Det har været flere gange om dagen, at folk lige stikker hovedet ind og siger tillykke med butikken, siger Sherie.
Ja vi er virkelig faldet godt til. Vi har flere kunder, der lige vinker gennem ruden, når de skal ind at handle, eller inden de taget toget, så det er virkelig et samlingssted, siger hendes kollega Jette.
Supplerer hinanden
De to optikere har arbejdet sammen i mange år, inden de blev headhuntet til Vallensbæk Optik. Den ene ville ikke gå uden den anden, og på den måde har Vallensbæk fået et sammentømret team.
- Det gør det meget nemmere. Vi kender hinandens kompetencer og ved, hvad vi kan, siger Jette.
Sortimentet i butikken spænder bredt. Samtidig udvikler branchen sig i højt tempo, fortæller de.
- Da jeg startede som optiker, kunne du vælge mellem to slags glas til dine briller, men i dag findes der hundredvis, siger Jette.