Vil du træne vores seniorer, så de bliver stærkere, får bedre balance og bliver smidigere? Lige nu mangler kommunens seniorer akut en fast træner på tre hold. Holdene træner onsdage fra kl. 9-12.
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet og Vallensbæk Gymnastik & Fitness, er du velkommen til at kontakte Susanne Bojer på telefon 60466029 eller mail.
Seniorgymnastik
Vallensbæk Kommune har i flere år haft et samarbejde med kommunens frivillige foreninger om et tilbud om seniorgymnastik. Målgruppen er alle, som bor i Vallensbæk kommune, der er fyldt 60 år, er efterlønsmodtager eller pensionist, og som har lyst til motion og hyggeligt samvær med andre. Formålet er at give et tilbud, der matcher seniorers behov for fysisk træning.