Kom med til seniorgymnastik i Vallensbæk

Publiceret 11-12-2025

Der er ledige pladser som både deltagere og træner.

Seniorgymnastik

Er du glad for bevægelse og fællesskab? Så er Vallensbæk Kommunes seniorgymnastikhold måske noget for dig! Holdet mødes hver uge til hyggelig og aktiv træning, hvor der er fokus på både styrke, smidighed og godt humør.

Lige nu mangler holdet en fast træner, og der er også ledige pladser til nye deltagere. Det er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil være en del af et aktivt seniorfællesskab – enten som deltager eller som træner.

Vil du vide mere? Besøg foreningens hjemmeside www.vallensbaekgymnastik.dk eller send en mail til CSF@vallensbaek.dk for yderligere information.