Jul, hjerter og Lucia på Kirkebækskolen

Publiceret 16-12-2025

Elever og lærere fyldte skolen med lys og dejlig julestemning.

Luciaoptog

Kirkebækskolen lyste mandag morgen op med lyskæder, honninghjerter, hjemmebagte luciaboller til alle elever og et stemningsfyldt luciaoptog gennem skolens gange.

Efter endnu en fælles julesang blev adventskransen tændt, ligesom den 3. låge i adventskalenderen blev åbnet med hjælp fra eleverne.  

Traditionen tro var der også et fint julebesøg fra Vallensbæks Kommune.  I år var det Katrine Buhl Møller, direktør for Børn, Unge, Teknik og Miljø, der havde æren af at uddele de mange honninghjerter til skolens elever og ønske alle en rigtig glædelig jul.

Kirkebækskolen er både en specialfolkeskole for 0. – 10. klasse, et børnehus og en STU (Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse), for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog.

Handicappet dreng får et honningjulehjerte

Direktør for Børn, Unge, Teknik og Miljø, Katrine Buhl Møller, delte honninghjerter ud og ønskede alle børnene på Kirkebækskolen en rigtig glædelig jul