Vil du være frivillig i ’Mad i Generationer’?

Publiceret 12-08-2025

Lige nu mangler vi dig, der er +60 år og har lyst til at dele ud af dine mad- og barndomsminder på vores tre folkeskoler.

Madmor og to piger

 I ’Mad i Generationer’ er du sammen med andre frivillige med i madkundskabsundervisningen ude på folkeskolerne. Opgaven er blandt andet at fortælle elever i 6. klasse om madkulturen, dengang du var barn. Herefter går I sammen i køkkenerne og kokkerer dejlige retter fra den danske madkultur.

Du kan deltage i det omfang, du har tid og lyst til. Datoerne fordeler sig over året, alt efter skoleskemaerne og har en varighed på tre timer. Stine fra Madborgerskab skriver rundt til alle frivillige, når datoerne er fastlagt med skolelærerne.

Kom og hør mere

Sune & Stine fra Madborgerskab holder informationsmøde onsdag d. 13. august kl. 10-11 på Vallensbæk Rådhus. Der vil være kaffe og kage, og du kan møde de andre frivillige.

Tilmeld dig mødet eller hør mere om det hele. Kontakt Stine på 2018 0479 eller stema@vallensbaek.dk