Foreningslivet i Vallensbæk har meget at byde på – så hvorfor ikke springe ud i det? Fra mandag den 25. august til søndag den 7. september kan du og din familie boltre jer i de mere end 30 forskellige, gratis aktiviteter under overskriften Åbent Fællesskab.
Der er noget for dig, uanset om du er vild med at få pulsen op, fordybe dig i kreative sysler eller bare håber at møde nogle nye, søde mennesker, du kan dele en interesse med.
Se alle aktiviteter her
Tilmeld dig nu
Har du nogensinde prøvet padel, ju-jitsu, kor og filtning? Der er lidt af hvert at kaste sig over, og foreningerne glæder sig allerede til at tage imod jer. De fleste aktiviteter kræver ikke meget andet end en tilmelding, et smil på læben og gå-på-mod, men tjek alligevel, om du får anbefalet at have en vandflaske eller andet grej med.
Husk at flere aktiviteter har et begrænset antal pladser, så det er en god idé at tilmelde sig i god tid – og senest 3 dage før aktiviteten. Tilmelding er enkel og gratis. Find den aktivitet, du er interesseret i og tilmeld dig hos foreningen eller anden kontaktperson.