Her kan hele familien glæde sig til halmballer, cirkusforestilling, boder, konkurrencer, cirkusworkshop og meget mere.
Festivalen byder på oplevelser for både børn, unge og voksne. På høstpladsen kan sulten stilles og tørsten slukkes – uanset om man er til grillpølser, pandekager eller iskolde slush-ice.
Vallensbæks foreninger sørger for sjove aktiviteter og underholdning. Her kan du blandt andet forsøge at slå en olympisk rekord, teste dine evner i bordtennis eller give den gas på kæphesten.
Borgmester Henrik Rasmussen byder velkommen midt på eftermiddagen, og herefter fortsætter programmet med forestillinger, musik og aktiviteter, indtil Musikskolen runder dagen af på ægte festivalmanér.
En stor tak går til de mange foreninger, borgere og institutioner, der er med til at gøre Høstfestivalen mulig. Uden dem ville Vallensbæk ikke kunne samle så mange gode kræfter til en festdag som denne.
Hent hele programmet
Vil du have det fulde overblik over dagen?
Her kan du downloade festivalindstikket med program, kort og praktisk info:
Indstik til Høstfestival 2025