Vinderne har fået direkte besked og kan afhente deres præmier i receptionen på Vallensbæk Rådhus fra mandag.
Stadig mulighed for at vinde
Har du endnu ikke deltaget i undersøgelsen? Så er det ikke for sent!
Hvis du er én af de udvalgte borgere, der har modtaget spørgeskemaet fra Region Hovedstaden, kan du stadig nå at være med i konkurrencen.
Sådan gør du:
-
Udfyld spørgeskemaet – det tager cirka 30 minutter.
-
Tag et screenshot eller billede af kvitteringen.
-
Send billedet til kbh02@vallensbaek.dk og husk at skrive dit telefonnummer.
Lækre præmier på højkant
Som tak for din deltagelse deltager du i lodtrækningen om fine præmier fra Vallensbæk Kommune – blandt andet:
Derudover deltager du automatisk i Region Hovedstadens lodtrækning, hvor der bl.a. er følgende præmier:
Din stemme gør en forskel
"Hvordan har du det? 2025" er en af Danmarks største sundhedsundersøgelser. Dine svar er anonyme og bruges til at forbedre fremtidens sundhedstilbud – både lokalt i Vallensbæk og i resten af regionen.
Næste lodtrækning sker lige efter den 23. maj, når undersøgelsen afsluttes – så skynd dig at være med, hvis du vil have chancen for at vinde!
Læs mere om undersøgelsen på www.regionh.dk/sundhedsprofilen eller www.svar2025.dk