Natarbejde i Torvevejskrydset

Publiceret 03-04-2025

Hovedstadens Letbane arbejder om aftenen og natten i krydset Vallensbæk Torvevej-Søndre Ringvej i næste uge.

Trafik i krydset Vallensbæk Torvevej-Søndre Ringvej
Entreprenørerne skal arbejde i krydset Vallensbæk Torvevej-Søndre Ringvej. Det er planlagt som natarbejde af hensyn til trafikken.

I den kommende uge vil entreprenørerne for Hovedstadens Letbane lave aften- og natarbejde midt i krydset Vallensbæk Torvevej-Søndre Ringvej. Arbejdet er planlagt fra tirsdag den 8. april til fredag den 11. april i tidsrummet kl. 18-06. Arbejdet vil støje i kortere intervaller.

Du kan stadig færdes i krydset

Det vil på alle tidspunkter er muligt at komme igennem krydset for alle typer af trafikanter. Vær dog opmærksom på, hvor i krydset du skal placere dig, og at vejbanerne ændrer sig i løbet af aftenen og natten.

Skinnerne i Vallensbæks tre lyskryds bliver forinden slebet med et særligt slibetog søndag den 6. april om aftenen fra kl. 20-00. Også dette arbejde vil være støjende.

Varsel om spærring på Søndre Ringvej

Udover arbejdet i den kommende uge har Hovedstadens Letbane også planlagt arbejder i påsken.

Her vil Søndre Ringvej blive spærret for gennemkørende trafik mellem Vallensbæk Torvevej og Vejlegårdsvej i perioden fra onsdag den 16. april fra kl. 16 til tirsdag den 22. april kl. 04.30. Cyklister og gående vil stadig kunne færdes langs med og over Søndre Ringvej.