Indvielse af café Svanen og foyer i Vallensbæk Idrætscenter

Publiceret 12-09-2024

Den 3. september blev genåbningen af den nyrenoverede Café Svanen og foyer i Vallensbæk Idrætscenter fejret med stor glæde.

Borgmester Henrik Rasmussen stod for den officielle indvielse sammen med Lars Drewsen, administrerende direktør for VM Anlæg, som har stået for renoveringsarbejdet.

Under ceremonien fremhævede borgmesteren de nye faciliteters betydning for lokalområdet, og hvordan de vil skabe en attraktiv ramme for både idrætsudøvere, tilskuere og ikke mindst for borgere i byen.

De fremmødte kunne nyde godt af eftermiddagskaffe, lagkage og sodavand, alt imens de udforskede de fornyede omgivelser. Caféen og foyeren er nu åbne og klar til at blive flittigt benyttet, og Vallensbæk Kommune glæder sig til at byde alle velkommen i de smukke nye rammer.

Se alle billederne og videoen fra genåbningen på vores Facebook side.