Få den nyeste viden om KOL

Publiceret 19-08-2024

Få redskaber til at leve et godt liv med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

På Vallensbæk Kommunes forløb for KOL-patienter kan du få den nyeste viden indenfor bl.a. kost, motion og hvilke faktorer der har indflydelse på din sygdom, og hvordan du kan påvirke dem. Der er også god tid til at udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation som dig. 

Tilbuddet omfatter både undervisning og fysisk træning. Faktisk får du mulighed for at træne på hold, 2x1 time om ugen, i 12 uger. Træningen er en kombination af styrke- og kredsløbstræning og varetages af fysioterapeuter.  

Der er fem mødegange af ca. en times varighed, og undervisningen indeholder følgende temaer:  

  • Hverdagen med KOL

  • Kost og KOL  

  • Bevægelse og motion  

  • Åndedrætsøvelser  

  • Sygdommens udvikling  

Du vil undervejs møde en sygeplejerske, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en klinisk diætist på forløbet. 

Mere information 

Tilbuddet starter med en afklarende samtale hos forløbskoordinator Katja B. Hansen, hvor I sammen finder frem til det tilbud, der passer dig bedst. Det er gratis at deltage, men kræver en henvisning fra egen læge. 

Kontakt Katja B. Hansen på tlf.: 4797 4210 eller Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid på 4797 4130. 

Du kan også læse mere på vallensbaek.dk under Sundhed og Forebyggelse.