Se bål på Sankthansaften

Publiceret 07-06-2023

Kom til Tivoli, musik og bål på stranden eller i mosen.

Lions Club Vallensbæk og Vallensbæk Kommune arrangerer igen i år den traditionelle og festlige sankthansfest på parkeringspladsen ved Vallensbæk Havn og på Vallensbæk Strand.

På festpladsen er der tivoli og boder, og Vallensbæks foreninger stiller op med aktiviteter. På scenen optræder sangere fra Vallensbæk Kirkes Kor, og nogle af de unge talenter fra Vallensbæk Musikskole.Kl. 20 spiller bandet ’Hvide Løgne’ danse-venlige hits fra 80’erne og 90’erne. Borgmester Henrik Rasmussen holder båltale kl. 19.15 ved børnebålet, og kl. 22.15 ved det store bål på stranden. Den traditionelle midsommervise synger vi i flok.

Aftenens program:

15.00: Tivoli og boder åbner.

15-19: Pilehavegruppens spejdere laver snobrød.

16-20: Udstilling og modelskibssejlads med Vallensbæk Modelskibs Klub

16.30-17.30: Sangere fra Vallensbæks Kirkes kor optræder på scenen

18.00-18.45: Koncert med ”Dancing on the Moon fra Vallensbæk Musikskole

19.15: Børnebålet tændes. Borgmester Henrik Rasmussen holder båltale.

20.00-20.50: Koncert med ”Hvide Løgne” 1. sæt.

21.00: Lodtrækning på lotterinumre fra programavisen.

21.30-22.00: Koncert med ”Hvide Løgne” 2. sæt.

22.15: Bålet tændes. Borgmester Henrik Rasmussen holder båltale.

Dato: Fredag den 23. juni kl. 15-24

Sted: Vallensbæk Havn

Sankthans i Vallensbæk Mose
Du kan også nyde sankthansaften i Vallensbæk Mose fra kl. 17. Spisestedet Mosen tilbyder en særlig menu. Bordbestilling er nødvendig.Kl. 21 holder borgmester Henrik Rasmussen båltale, og bålet tændes af KFUM-spejderne. Læs mere på www.spisestedet-mosen.dk