Letbanebyggeri rykker

Publiceret 20-06-2023

Anlægsarbejdet af letbanen har rundet en milepæl og er 70 procent færdigt.

En ny opgørelse fra Hovedstadens Letbane viser, at anlægsarbejdet med fremtidens letbane er 70 procent færdig i Vallensbæk. Det er 45 procentpoint mere end ved sidste opgørelse i februar, hvor entreprenørerne havde færdiggjort omkring 30 procent af anlægsarbejdet i kommunen. Det er især siden spærringen af Søndre Ringvej i april, at byggeriet af letbanen virkelig har taget fart.

Anlægsarbejdet minder om almindeligt vejarbejde, som kan støje i nogle perioder, særligt når den eksisterende belægning bliver skåret og fjernet, og når entreprenøren komprimerer jord og asfalt med en tromle.

Udover Søndre Ringvej er det især på Vallensbæk Torvevej, at der i øjeblikket er ekstra kø, da entreprenøren er ved lægge det kabel i jorden, som skal sørge for strøm til signalmasterne i krydset ved Søndre Ringvej.

Ingen skinner endnu

Opgørelse viser også, at skinnelægningen i Vallensbæk ikke er gået i gang endnu, og derfor er der stadig lidt vej, inden byggepladserne i Vallensbæk også kommer til at ligne en togstrækning.

Foto & Grafik: Hovedstadens Letbane. Klik på grafikken og se den i fuld størrelse.

En grafik over status på letbanebyggeri, der viser, hvor langt man er kommet i de enkelte kommuner med anlæg og skinnelægning for letbanen. I Vallensbæk er man færdig med 70 pct. af anlægget og 0 pct. af skinnelægningen.