Det var faktisk i Tønder, jeg allerede som barn fandt min levevej. Der havde jeg en klasselærer, jeg beundrede helt vildt. Og da han endda flyttede i et stort hus uden for byen, tænkte jeg, at så var det nok en ret fornuftig levevej, haha.
Jeg plejer at kokettere med, at jeg har forsørget mig selv, siden jeg kom med i Tønder Kirkekor som 10-årig. Siden har jeg har virkelig haft mange småjobs: avisbud, hjemmehjælper, fremkalder i Kodakhuset og chauffør for Daells Varehus, inden jeg blev skolelærer og siden viceinspektør og skoleinspektør på Holmegårdsskolen og Enghøjskolen i Hvidovre.
Stor skrivelyst
Jeg har altid haft lysten til at skrive og forsøgte også at skrive bøger, dengang jeg var helt grøn. Men det er først senere i livet, at jeg har haft tiden til arbejde med de idéer, der kan bære en hel bog. Man ved aldrig. hvornår idéerne kommer. Derfor har jeg papir liggende ved min seng, i stuen og ved min pc, for skriver jeg den ikke ned, ved jeg, den hurtigt er væk igen.
Alle mine bøger foregår i Tønder eller Højer, hvor jeg er opvokset. Det er sådan et dejligt afgrænset miljø at skrive ud fra. Selvom vi har boet her i Vallensbæk i 43 år, er det ikke det samme: Hvor begynder og hvor slutter Vallensbæk? Der er Tønder en lille by, et lukket miljø, hvor man både arbejder, handler, og hvor børnene går i skole.
Min nyeste bog handler om en mand, lidt ældre end jeg selv er, som har fået en blodprop i lungen og ligger på hospitalet op til jul. Hans datter forærer ham en fotobog med billeder fra hans liv som en lidt tidlig julegave, han kan fordrive tiden med på hospitalet. Som han sidder der og kigger på billederne, mindes han og tænker over, at der bag hvert enkelt billede er en større virkelighed, som kun den, der er med på billedet, egentlig kender. Det vigtigste i livet er der ikke engang altid billeder af.
På den måde får bogen ham til at reflektere over det vigtigste i tilværelsen. Sammen med den forrige bog, jeg skrev, kan man vel godt sige, at der er en tematik om, at der her i livet ikke kan være lys uden mørke, eller lykke uden ulykke.
Den største glæde for mig, det er at skrive. Alt med at skulle udgive bogen. Ja, det synes jeg, ikke er sjovt. Der udgives hvert år 8.000 danske bøger, så det er ufatteligt svært at få opmærksomhed på sin bog. Og det er jo ens hjerteblod, man sender afsted til forlaget. Derfor er det virkelig dejligt, når man hører fra sine læsere. Ja, jeg har da sågar oplevet, at der stod en og ringede på døren en dag, som ville have en autograf, dengang jeg havde udgivet min første bog. Det kom helt bag på mig.
Niels Bredager
- Det er fire år siden, Niels udgav sin tredje bog, og det har taget ham omkring 1,5 år at skrive den fjerde kaldet Alexander takker af.
- Niels diskuterer løbende handlingen i sine bøger med sin kone, ligesom hans bror læser det endelige udkast igennem og giver feedback.
- Niels har skrevet teksterne til albummet ”Sange om Livet, Døden og Kærligheden”.
- Og så har han endda fået ros af Halfdan Rasmussen for sit bidrag til konkurrencen om en ny 1. maj sang.
Læs også