Vejarbejde på Vallensbæk Torvevej

Publiceret 15-12-2023

Frem mod midten af januar etableres der bedre forhold for bløde trafikanter i krydset ved Vallensbæk Torvevej - Søndre Ringvej.

I næste uge går et nyt arbejde i gang i krydset ved Vallensbæk Torvevej - Søndre Ringvej, som skal forbedre trafiksikkerheden for gående og cyklister og forberede åbningen af Søndre Ringvej i det nye år.

Arbejdet er lagt i ugen op til jul og i de første uger af januar, hvor der kommer lidt færre bilister gennem lyskrydset.

Der kan komme indsnævringer af kørebanerne undervejs, som arbejdet skrider frem. Som trafikant skal du derfor være særlig opmærksom, når du færdes i krydset.

Kort over krydset Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej

Arbejdet vil foregå i hjørnet mod Rønnebækhus og modsat i hjørnet henimod Nøddeboparken (se gul markering).