Tilskud og puljer til frivillige og foreninger

Tilskud, puljer og fonde

For at støtte foreningslivet og det frivillige arbejde, findes der en række tilskud, puljer og fonde, som frivillige og foreninger kan søge. Lokalt i Vallensbæk Kommune er der tilskud og puljer, som kan søges.

I boksen herunder finder du oplysninger om de enkelte tilskud og puljer samt link til ansøgningsskemaer.

Medlemstilskud til foreninger

Vallensbæk Kommune udbetaler medlemstilskud i form af et grundtilskud og et variabelt tilskud til alle medlemmer under 25 år i de godkendte folkeoplysende foreninger, der er hjemmehørende i kommunen.

Foreningerne kan søge medlemstilskud til aktive medlemmer, der har betalt kontingent og som var under 25 år i det sidst godkendte regnskab.

Nye folkeoplysende foreninger kan også søge medlemstilskud ved i det første år, at indsende et regnskab, for de måneder foreningen har været i gang. Regnskabet skal være underskrevet af bestyrelsen og en revisor.  

Hvordan ansøger man?

Den foreningsansvarlige vil modtage besked, primo oktober om at søge tilskud via kommunes bookingsystem. Der skal udfyldes et elektronisk ansøgningsskema med medlemsantal samt kontingentindtægter. Til ansøgningen skal det sidst godkendte regnskab og en medlemsliste på medlemmer under 25 år vedlægges som bilag.

Den foreningsansvarlige har ifm. medlemstilskud mulighed for at ansøge om ekstra medlemstilskud til medlemmer med funktionsnedsættelser. Der skal i den forbindelse udfyldes en simpel handicaperklæring per medlem, der ansøges for. Foreningen indsamler erklæringerne og sender disse med ifm. ansøgningen.

Vallensbæk Kommune giver et ekstra medlemstilskud på 600 kr. pr. foreningsmedlem under 25 år med funktionsnedsættelser til folkeoplysende foreninger. Et medlem med funktionsnedsættelse defineres i denne henseende, som følgende:

Medlemmer, hvis funktionsnedsættelse medfører, at de ikke kan dyrke aktiviteten, på lige fod med øvrige aktive medlemmer. Det vil sige, at der i forbindelse med dyrkelse af aktiviteten vil være behov for nogle ekstra hjælpeforanstaltninger. Dette kunne være en ekstra dedikeret hjælpeinstruktør.”

Økonomi:

Den økonomiske årlige ramme til det ekstra medlemstilskud er 25.000 kr. pr. år for en toårig prøveperiode (2023 og 2024). Det betyder, at hvis de samlede ansøgninger det enkelte år overstiger det afsatte budget, nedskrives tilskuddet forholdsmæssigt.

Hvordan ansøger man?

Udfyld og indsend handicaperklæringen 2024.

  • Handicaperklæringen 2024 sendes til csf@vallensbaek.dk Center For Sundhed, Familie, Social og Fritid senest fredag den 1. november 2024.

Regnskab for tilskud

Når en forening modtager økonomisk støtte fra kommunen, skal der aflægges regnskab for tilskuddet. I praksis kan foreningen enten indsende et regnskab for tilskudsdelen eller indsende hele foreningens årsregnskab i forbindelse med ansøgning om medlemstilskud, hvoraf tilskuddet skal være anført separat.

Udviklingspuljen 

Udviklingspuljen er til nye initiativer, aktiviteter eller projekter som har til formål at underbygge et aktivt Vallensbæk.

Hvad kan der søges til (eksempler)?

  • Udviklingstiltag i idrætsforeningen eller på aftenskolen
  • Kulturarrangement i Kunstforeningen
  • Events arrangeret af en gruppe unge for andre unge
  • Fremme af bevægelse for nye målgrupper
  • Partnerskaber mellem foreninger, som vil lave fælles aktiviteter

Der ydes ikke støtte til:

  • Almindelig drift
  • Løn
  • Materiel
  • Lukkede arrangementer
  • Rejseudgifter eller logi

Hvem kan søge?

Alle folkeoplysende foreninger, frivillige foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper og frivillige ildsjæle med hjemsted i Vallensbæk Kommune kan søge.

Økonomi

En forening kan max. søge 20.000 kr. pr. år Der skal indsendes regnskab efterfølgende og resultaterne fremlægges på et møde i Forenings- og Frivillighedsudvalget

Ansøgning

Ansøgningerne bliver løbende behandlet i Forenings- og Frivillighedsudvalget, så længe der er midler i puljen. Udvalget holder 5 møder om året. Du skal indsende din ansøgning senest 3 uger før et møde

Ansøgningsskema-Udviklingspulje.xlsx

Starttilskud

Med et starttilskud kan nye folkeoplysende foreninger få hjælp til eventuelle etableringsomkostninger i opstartsperioden.

Hvem kan søge?

Nye godkendte folkeoplysende foreninger med hjemsted i Vallensbæk Kommune


Hvad kan du søge til?

Udgifter forbundet med at sikre en god opstart af foreningen

Omkostninger til at få startet foreningen

Økonomi
Foreningen kan søge op til 5.000 kr.

I særlige tilfælde kan der bevilliges yderligere tilskud


Ansøgning

Udfyld og indsende det digitale ansøgningsskema for starttilskuddet. 

Ansøgningsskema-Starttilskud.xlsx

Du skal søge om tilskud inden 12 måneder efter en godkendelse som folkeoplysende forening
Ansøgningerne bliver løbende behandlet i Forenings- og Frivillighedsudvalget, så længe der er midler i puljen
Udvalget holder 5 møder om året. Du skal indsende din ansøgning senest 3 uger før et møde

Uddannelsespuljen

Folkeoplysende foreninger kan søge om tilskud til uddannelse og opkvalificering af trænere og ledere, så de er bedst muligt klædt på til at varetage deres opgaver.

Hvem kan søge?

Godkendte folkeoplysende foreninger med hjemsted i Vallensbæk Kommune.

Hvad kan I søge til?

  • Betaling for deltagelse i kursus
  • Aflønning af kursusunderviser, hvis kurset bliver holdt lokalt i foreningen

Økonomi

  • Foreninger kan max. søge om 2.500 kr. pr. deltager.
  • Foreninger kan max. søge om 20.000 kr. i alt pr. år.

Ansøgning

Ansøgningsskema-Uddannelsespulje.xlsx

  • Foreninger kan søge penge til uddannelse ved at udfylde og indsende udfyldt ansøgningsskema. Foreninger søger om forhåndstilsagn til uddannelsestilskuddet.
  • Forenings- og Frivillighedsudvalget behandler ansøgninger løbende, så længe der er midler i puljen.
  • Ansøgning mailes til csf@vallensbaek.dk Center For Sundhed, Familie, Social og Fritid senest 3 uger før et møde.

Regnskab for tilskud

Når en forening modtager økonomisk støtte fra kommunen, skal der aflægges regnskab for tilskuddet. I praksis kan foreningen enten indsende et regnskab for tilskudsdelen efter betaling for uddannelsen eller indsende hele foreningens årsregnskab i forbindelse med ansøgning om medlemstilskud, hvoraf tilskuddet skal være anført separat.

Tilskud til frivilligt socialt arbejde §18


Vallensbæk Kommune yder tilskud til frivilligt socialt arbejde i henhold til §18 i Serviceloven. Ansøgningerne forelægges Forenings- og Frivillighedsudvalget.

Hvem kan søge?

  • Alle foreninger, organisationer og personer, der kan leve op til følgende kriterier:
  • Ulønnet indsats skal indgå som en afgørende faktor
  • Tilskud ydes til frivilligt socialt arbejde
  • Det primære formål må ikke være at skabe overskud
  • Den frivillige indsats skal være en væsentlig del af ansøgerens grundlag
  • Udvalget kan ved tildelingen betinge, at udgiftstunge foredrag og aktiviteter skal være åbne for en bred kreds af deltagere
  • Aktiviteterne skal fortrinsvis være lokalt forankrede
  • Ansøger skal underskrive og indsende en tro- og love erklæring på, at man har indhentet børneattester på alle frivillige, som har direkte kontakt med børn under 15 år. Du kan enten krydse af i ansøgningsskemaet eller du kan finde tro- og loveerklæring her. Den udfyldte erklæring sender du til csf@vallensbaek.dk

Hvad kan du søge til?

  • Tilskud til sociale projekter og formål
  • Det primære formål må ikke være at skabe overskud
  • Særligt prioriterede støtteområder i perioden 2023 - 2025

Forenings- og Frivillighedsudvalget har vedtaget særligt prioriterede støtteområder for perioden 2023 - 2025, som blandt andet har sammenhæng med målene i udviklingsstrategien. Der er udelukkende tale om særligt prioriterede støtteområder, som ikke udelukker tilskud til andre områder. De særligt prioriterede støtteområder er:

  • Arrangementer og indsatser, som sikrer trivsel og reducerer ensomhed blandt børn, unge og ældre
  • Aktiviteter på tværs af generationer, der styrker og udvikler sociale fællesskaber til alle aldre
  • Arrangementer og indsatser, som understøtter rekruttering af nye aktive borgere i foreninger, tilbud og selvorganiserede aktiviteter 
  • Nye indsatser inden for frivilligt socialt arbejde


Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde skal indeholde:

  • En kort beskrivelse af det projekt eller formål, der søges støtte til
  • Hvem der er ansvarlig for projektet
  • Hvordan projektet eller formålet i øvrigt er tænkt finansieret
  • Udover dette skal ansøgningen indeholde kontaktinformationer, CVR nummer (for foreninger mm.) og NEM kontonummer.


Udfyld det digitale ansøgningsskema om tilskud til frivilligt socialt arbejde §18. 

Send ansøgningen til csf@vallensbaek.dk

Frist for ansøgning er den anden mandag i januar.

Tilskud til foreningernes deltagelse i internationale idrætsstævner

Vallensbæk Kommune giver tilskud til foreningernes deltagelse i internationale idrætsstævner: Nordisk Mesterskab, Europamesterskab, Verdensmesterskab og OL.

Hvem kan søge?

  • Folkeoplysende foreninger hjemmehørende i Vallensbæk Kommune. Hvis idrætten hører under Danmarks Idrætsforbund, skal deltageren ved EM og VM være udtaget af forbundet.
  • Vallensbæk borgere, som er medlem af en folkeoplysende forening, der ikke er hjemmehørende i Vallensbæk Kommune. Ansøgninger herom behandles særskilt i Forenings- og Frivillighedsudvalget.

Hvad kan der søges tilskud til?

  • Hoteelophold eller leje af lejlighed i stævneperioden
  • Transport
  • Startgebyr til stævnet

Der ydes ikke tilskud til forudgående træningssamlinger.

Der gives udelukkende tilskud til deltagerens udgifter. Der gives ikke tilskud til udgifter til træner, familiemedlemmer, dyr, udstyr mm.

Der gives tilskud til transportudgifter i eget transportmiddel. Tilskuddet beregnes som udgiften til tankning af fx benzin, diesel eller el. Kopier af originale kvitteringer for optankninger skal fremsendes som dokumentation på udgiften. Der gives ikke tilskud til betalingsveje.

Hvis der bor flere sammen på hotelværelse eller i lejlighed beregnes udgiften for den enkelte deltager.

Økonomi

 

Tilskuddet kan højest udgøre 1/3 af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet bliver nedskrevet, hvis det samlede tilskud til foreningerne overstiger det afsatte budget. 

De tilskudsberettigede udgifter er:

  • Hotelophold eller leje af lejlighed max 540 kr. pr. døgn (tilskuddet kan højest udgøre 180 kr. pr. døgn i stævneperioden)
  • Transport max 7.272 kr. i Europa pr. stævne pr. person (tilskuddet kan højest udgøre 2.424 kr.)
  • Transport max 18.192 kr. i andre verdensdele pr. stævne pr. person (tilskuddet kan højest udgøre 6.064 kr.)
  • Startgebyr max 1.818 kr. pr. stævne pr. person (tilskuddet kan højest udgøre 606 kr.)

Ansøgning

  • Foreninger skal senest 1. november søge om ét samlet tilskud til de medlemmer, der har deltaget i stævnerne. Tilskuddet bliver udbetalt til foreningerne hvert år i december.
  • Foreningerne skal anvende det digitale ansøgningsskema. Alle felter i ansøgningsskemaet skal udfyldes.
  • Ansøgningen sendes til csf@vallensbaek.dk sammen med foreningens samlede regnskab for deltagelsen og dokumentation for afholdte udgifter i form af kopier af originale kvitteringer eller regninger (kontoudskrifter og dankort kvitteringer kan ikke godkendes som bilag, da de ikke indeholder specifikationer for udgiften).
  • Ansøgningen skal underskrives af foreningens tegningsberettigede.
  • Vallensbæk borgere som er medlem af en forening udenfor Vallensbæk Kommune kan også ansøge om tilskud. Sådanne ansøgninger vil blive forelagt Forenings- og Frivillighedsudvalget, som beslutter om de skal indgå i de samlede ansøgninger. Man bør derfor ansøge om tilskud i god tid før den 1. november.

Ansøgningsskema Internationale Idrætsstævner

Tilskud til aftenskoler

Der ydes tilskud til godkendte aftenskolers folkeoplysende voksenundervisning, foredrag og studiekreds mm. samt betaling til andre kommuner. Endvidere ydes der tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for arbejdsledige og pensionister.

Hvordan ansøger man?

Aftenskolernes ansøgning om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning til et kalenderår indgives til Forenings- og Frivillighedsudvalget senest den 1. oktober året før.

Ansøgningsskema tilskud til folkeoplysende voksenundervisning

Den Fælleskommunale Idrætspulje

15 kommuner er gået sammen om at give økonomisk støtte til oprettelse af nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse. Aktiviteterne kan oprettes på tværs af kommunegrænserne.

De 15 kommuner er Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune, Tårnby Kommune og Vallensbæk Kommune.

Støtten bliver givet med henblik på, at flere børn og unge under 25 år på sigt kan komme til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsforeninger.

Hvem kan søge støtte?

Kommuner, idrætsforeninger og andre interesserede kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter.

Ansøger samt aktivitetssted skal dog høre hjemme i en de kommuner, der er tilsluttet den fælleskommunale idrætspulje. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af børn og unge under 25 år med funktionsnedsættelse.

Det forventes, at projekter forankres i den frivillige idræt efter endt projektperiode. Derfor er det en idé at have drøftet ansøgningen med Idrætskonsulenten i Vallensbæk Kommune Elisabet Moesgaard, så forankring af aktiviteten kan ske efter projektperiodens udløb.

Hvordan ansøger man?

Administration af idrætspuljen varetages af Høje-Taastrup Kommune.

Mere information og link til ansøgningsskema kan ses på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside.

 

Lokaletilskud

Kommunen kan yde tilskud til en forenings egne lokaler til aktiviteter for børn og unge under 25 år. 

Tilskuddet ydes til skatter, afgifter og forsikringer vedrørende bygningen, og til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

Tilskuddet er fastsat til at måtte udgøre 75 % af driftsudgifterne. Tilskuddet bliver forholdsmæssigt sat ned, hvis der er deltagere over 25 år.

Hvordan ansøger man?

Tilskud fordeles en gang årligt af Forenings- og Frivillighedsudvalget på baggrund af indkomne ansøgninger.

Ansøgningsskema lokaletilskud

Tilskud og anvisning af lokaler

Ifølge Folkeoplysningsloven skal kommunerne offentliggøre en fortegnelse over foreninger, som får anvist kommunale lokaler og/eller modtager tilskud fra kommunen.

Nedenfor kan du finde en liste over foreninger og aftenskoler, der enten har modtaget tilskud eller fået anvist lokaler i Vallensbæk Kommune i 2020. Ingen foreninger har fået afvist deres ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler.

Fortegnelse over foreninger, som har modtaget tilskud eller fået anvist lokale i 2024

Vallensbæk Kommune giver støtte til produktion og ophængning af bannere til foreninger med hjemsted i Vallensbæk. Kravet er, at det er til et større, offentligt arrangement. Man får 2 bannere produceret i målene 4 meter gange 0,75 meter til et arrangement. En forening kan maks. få bannere en gang om året.

Hvis foreningen har fået bannere før, og puljen er ved at være tom, vil nye ansøgere vægtes.

Vallensbæk Kommune hænger dem op de steder, de vurderer, der er bedst plads, så der kan ikke sikres specifikke steder, men der kan ønskes. Perioden bannere hænger oppe vil variere alt efter øvrige arrangementer og hensyn, men ca. to uger.

Hvordan ansøger man?

Foreningen skal ansøge senest 10 uger før arrangement datoen pr. mail til csf@vallensbaek.dk

Mailen skal indeholde nødvendigt fakta ift. indhold (titel, dato, sted, og tidspunkter) såvel som evt. foto og logo, hvis det skal på. Ved senere bestilling kan ansøgning risikeres at afvises.

Der gives støtte ad hoc med forbehold for, at puljen er tom. Der er svar indenfor 2 uger.

Vallensbæk Kommune giver støtte til inklusion af personer med funktionsnedsættelse under 25 år uanset foreningstype. Et medlem med funktionsnedsættelse defineres i denne henseende, som følgende:

Medlemmer, hvis funktionsnedsættelse medfører, at de ikke kan dyrke aktiviteten, på lige fod med øvrige aktive medlemmer. Det vil sige, at der i forbindelse med dyrkelse af aktiviteten vil være behov for nogle ekstra hjælpeforanstaltninger. Dette kunne være en ekstra dedikeret hjælpeinstruktør.”

Hvad kan I søge til?

Puljen kan bl.a. dække udgifter til ekstra træner, specialudstyr og dækning af udgifter ved stævner og transport. Dertil kommer mulighed for støtte til uddannelse og informationsmateriale til målgruppen om de forskellige hold.
 

Økonomi:

Den økonomiske årlige ramme til puljen er 25.000 kr. pr. år for en toårig prøveperiode (2023 og 2024). Det betyder, at hvis de samlede ansøgninger det enkelte år overstiger det afsatte budget, nedskrives tilskuddet forholdsmæssigt. Der er intet maks. for foreningens ansøgning indenfor denne ramme. 

Hvordan ansøger man?

Ansøgningsskema til inklusionspulje

  • Ansøgningen for 2024 sendes til csf@vallensbaek.dk Center For Sundhed, Familie, Social og Fritid senest fredag den 1. november 2024. Ansøgningerne behandles løbende på Forenings- og Frivillighedsudvalgets møder.

Regnskab for tilskud

Når en forening modtager økonomisk støtte fra kommunen, skal der aflægges regnskab for tilskuddet. I praksis kan foreningen enten indsende et regnskab for tilskudsdelen eller indsende hele foreningens årsregnskab i forbindelse med ansøgning om medlemstilskud, hvoraf tilskuddet skal være anført separat.

Materielpulje

Foreninger kan søge om tilskud til indkøb eller udskiftning af mindre materiel til brug for at kunne gennemføre foreningens aktiviteter.

Hvem kan søge? 

Alle foreninger med hjemsted i Vallensbæk Kommune.

Hvad kan der søges til? 

  • Tilskud til indkøb af nyt materiel til nye aktiviteter
  • Tilskud til udskiftning af materiel

Økonomi

  • Foreninger skal selv medfinansiere mindst 50 % af udgiften til indkøb
  • Foreninger kan max. søge om 5.000 kr. i alt pr. år

Ansøgning

  • For at søge tilskud i materielpuljen skal i udfylde og indsende:  Ansøgningsskema matrielpulje
  • Foreningen skal indsende dokumentation for anskaffelsesprisen sammen med ansøgningen.
  • Ansøgningerne bliver løbende behandlet i Forenings- og Frivillighedsudvalget, så længe der er midler i puljen. 
  • Udvalget holder 5-7 møder om året. Foreninger skal indsende deres ansøgning til csf@vallensbaek.dk senest 3 uger før et møde

Her har vi samlet et lille udpluk af nationale puljer, der giver midler til frivilligt arbejde. Derudover kan du finde links til fondsdatabaser.

Nationale puljer og fonde

Idrætspulje for handicappet børn

Formålet med puljen er, at støtte op om nye idrætstilbud for handicappede børn og unge på tværs af kommunegrænserne.

Læs mere om idrætspuljen til projekter for handicappede børn.

Både staten og flere private aktører har deres egne puljer og fonde, der frit kan søges. Her på siden finder du et udpluk af puljer og fonde samt nyttige links.
Du kan læse om ansøgningsfrister, målgruppe og andre krav ved at klikke på de nedenstående links.

Statslige puljer

Private fonde

Fondsdatabaser (private og offentlige)

Der er flere udbydere, private såvel som offentlige, for samlinger af fonde (en oversigt).

Tilskudsportalen - også kaldet Puljeportalen - er din indgang til Socialstyrelsens ansøgningspuljer og tilskudsforvaltning. 

Legatbogen er en gratis søgemaskine, hvor du kan søge blandt mere end 12.000 danske fonde og legater. Du kan bl.a. finde oversigter over hvilke fonde og legater, der støtter sociale formål, kultur og idræt.

Læs mere om de puljer, der støttes via Tipsmidler, på Udlodningsmidlers hjemmeside. 

Målsætninger og krav varierer fra fond til fond. Derfor er det en god ide at tilpasse ansøgningen til den enkelte fond. Der findes mange mindre fonde, der med større sandsynlighed deler beløb ud på under 50.000 kr.

Hvis du synes siden mangler links eller oplysninger om en relevant fond/pulje, må du endelig kontakte os.

Kontakt

Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid