Veje og stier

Veje og fortove i Vallensbæk Kommune bliver holdt ved lige i et samarbejde mellem grundejere og kommunens folk fra Vej og Park.

Som grundejer er du forpligtet til at renholde fortovet ud for din ejendom og beplantning i tilknytning til din ejendom.

 

Som grundejer har du pligt til at holde rent, klippe eller beskære beplantning samt holde fortove, stier og veje fri for sne og is.

Forpligtelsen gælder for vejareal – fortov, sti og kørebane – udfor og langs med din ejendom uanset om det er en offentlig eller en privat fællesvej.

Hvis en grundejer ikke lever op til sine forpligtelser, giver lovgivningen mulighed for, at kommunen giver en frist til at udføre arbejdet og i sidste ende lade arbejdet udføre for grundejerens regning.

Som grundejer har du pligt til at sørge for følgende:

  • at fjerne ukrudt
  • at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede gangarealer
  • at fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen
  • at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt der kan hindre vandets frie løb

Beskæring af træer, hække og buske langs veje og stier

Som grundejer i Vallensbæk Kommune, har du pligt til at sørge for at hække og buske beskæres, så de ikke breder sig ud over fortov og vejarealet, og på den måde er generende for gående og kørende.

Hegn og buske må ikke hænge ud over skel. Træer skal klippes, så der er en frihøjde fra fortove og stier til de nederste grene på mindst 275 cm og fra veje en frihøjde på mindst 420 cm. Færdselstavler ud for grunden skal også holdes fri af beplantning.

Grundejeren er forpligtet til at holde fortovet rent for ukrudt, af hensyn til færdslen på fortove og stier, fordi fortovsbelægningen bliver ødelagt når planterne gror igennem belægningen og af planternes rødder.

Hvis der er tinglyst en oversigtsservitut skal bevoksningen holdes klippet, så oversigtsforholdene ikke generes. I den forbindelse må træer og buske i almindelighed højst være 80 cm over vejens niveau.

Snerydning og glatførebekæmpelse

I henhold til loven er det grundejers pligt at rydde fortov og sti ud for din ejendom for sne, når sne er faldet i et sådant omfang, at den hindrer en normal afvikling af færdslen. Vejdirektoratet oplyser, at grundejere har rydningspligt på fortove, som er placeret på samme side som adgangsvejen.

Eventuelle snebunker skal du placere på den resterende del af fortovet, eller hvis der ikke er plads, på den nærmeste del af kørebanen, udenfor en evt. cykelsti. Det vigtigste er, at snebunkerne ikke bliver til fare for færdslen. I forbindelse med saltning bør du kun anvende kemiske optøningsmidler i ringe omfang. Vi anbefaler, at du anvender salt eller sand/grus.

Du skal rydde sne og salte ud for ejendommen indtil 10 m ud fra skel.

Særligt for ældre borgere

Ældre borgere med nedsat funktionsevne har i særlige tilfælde mulighed for at søge hjælp til arbejdet. 

Overdragelse af ansvar

Du kan overdrage ansvaret for renhold til en anden i ejendommen eller i nærheden af ejendommen boende person. Men kun hvis du ikke selv bor på eller i nærheden af ejendommen. En sådan overdragelse skal være skriftlig og skal meddeles Kommunalbestyrelsen/vejbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen/vejbestyrelsen har ret til at nægte at godkende aftalen, såfremt den udpegede person ikke anses for egnet til at sørge for opfylde forpligtelsen.

Kommunalbestyrelsen/Vejbestyrelsen har tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser.

Love og regler

Grundejere skal selv rydde sne og salte ud for deres ejendomme. Kommunen rydder sne og salter på offentlige veje og stier.

Det er grundejers pligt at rydde fortov og sti ud for sin ejendom for sne, når der er faldet så meget sne, at færdslen ikke kan afvikles normalt.

Vejdirektoratet oplyser, at grundejere har pligt til at rydde fortove, som er placeret på samme side som adgangsvejen.

Eventuelle snebunker skal du placere på den resterende del af fortovet. Hvis der ikke er plads, kan det placeres på den nærmeste del af kørebanen, uden for en evt. cykelsti. Det er vigtigt, at snebunkerne ikke bliver til fare for færdslen.

Af miljømæssige hensyn anbefaler Vallensbæk Kommune, at du ikke bruger kemiske opløsningsmider til glatførebekæmpelse. I stedet kan du bruge salt eller sand/grus.

Hvis du bor på en hjørnegrund, der på begge sider grænser op til en offentlig vej, skal du rydde hjørnet 10 m ud fra skel. Du kan læse reglerne og finde eksempler i vejledning til snerydning af fortove i de grønne bokse herunder.

Sådan rydder kommunen

Kommunen rydder sne på offentlige veje, stier og fortove når der er faldet sne i et sådant omfang, at en normal afvikling af færdslen hindres. 

Vi salter vejene, så snart glatføre er konstateret og på trafikvejene så vidt muligt, inden glatføre opstår. Snerydning og saltning af samtlige gennemgående færdselsårer (klasse 1 vejene) sker i tæt dialog med nabokommunerne.

Snerydning og saltning af offentlige veje, stier og fortove sker i prioriteret rækkefølge:

  • Overordnede gennemgående veje med høj trafikbelastning.
  • Stamveje og busruter, samt større skoleveje og cykelstier med gennemgående trafik. 
  • Boligveje, øvrige cykelstier og fortove. 
  • Øvrige veje og stiarealer.

Lederen af Vej og Park kan undtagelsesvis dispensere fra prioriteringen pga. særlige vejr- eller trafikforhold, der kan påvirke trafiksikkerheden. Vintertjenesten kører mandag til torsdag i tidsrummet 06.30-15 og fredag 06.30-11.30.

Klasse 1

Overordnede gennemgående veje med høj trafikbelastning, der forbinder det regionale og kommunale vejnet. Beredskab døgnet rundt, udkaldstid 0,5 time.

  • Idræts Allé
  • Strandesplanaden 
  • Søndre Ringvej 
  • Vallensbæk Torvevej 
  • Vallensbæk Strandvej 
  • Vallensbækvej 
  • Vejlegårdsvej 

Hertil kommer:

  • Alle offentlige trapper
  • Stierne til Løkkekrogen 
  • Kløverengen (særaftale i hverdage) 

Klasse 2

Stamveje og busruter, samt større skoleveje og cykelstier med gennemgående trafik. Beredskab døgnet rundt, udkaldstid 1 time.

  • Brøndbyvej (eksklusiv boligvej)
  • Bygaden 
  • Blomsterengen 
  • Bækkeskovvej (fra Ringvejen til Højstrupvej) 
  • Egeskovvej (fra Vejlegårdsvej til Vejlegårdsparken) 
  • Gammelgårds Allé 
  • Horsbred 
  • Hyrdeengen 
  • Hyttevænget (Fra Vallensbæk Strandvej til Kollerupvej) 
  • Højrupgårdsvej 
  • Højstrupvej 
  • Jydekrogen 
  • Kollerupvej (Fra Vallensbæk Torvevej til Bonderupvej) 
  • Løkkekrogen (stamvej og til 11 G) 
  • Møllestensager 
  • Mølletorvet 
  • Nordmarksvænge (fra Vallensbæk Torvevej til rundkørsel) 
  • Nøddebo Allé 
  • Nørrebred Park Allé  
  • Rendsagervej (stamvej til Tværbækvej) 
  • Risingevej 
  • Syvhøjvænge 
  • Tværbækvej 
  • Vallensbæk Stationstorv 
  • Vejlegårdsparken (ekskl. sidevej til Vallensbækhus) 
  • Vejlesvinget 

Klasse 3

Boligveje, øvrige cykelstier og fortove. Beredskab indenfor normal arbejdstid.

Klasse 4

Øvrige veje og stiarealer. Beredskab som 4. prioritet og indenfor normal arbejdstid.

Din udkørsel fra din grund over fortov eller kantsten kaldes en overkørsel.

Etablering/nedlægning eller udvidelse af en overkørsel kræver altid vejmyndighedens tilladelse. For at få en ensartethed i kommunen og sikkerhed for korrekt etablering udfører/nedlægger Center for Teknik overkørsler.

Grundejeren betaler for etablering. Ansøgning om etablering/nedlægning eller udvidelse af en overkørsel kan sendes til Center for Teknik, Vej og Park vejogpark@vallensbaek.dk