SIBS er et kommunikationskursus, hvor I forældre lærer teknikker til at lytte til jeres barn, udforske og anderkende deres tanker og følelser. Alt sammen for at I får lettere ved at tale om det, der kan være svært.
På et hold er der mellem 3 og 7 børn, som hver deltager sammen med én forælder.
Et forløb foregår over to dage (2-3 timer pr. gang) med en uges mellemrum. Vi mødes på Vallensbæk Rådhus. Der bliver serveret snacks.
Den første dag taler vi især om den diagnose, som broren/søsteren har. Den anden dag taler vi om de følelser, man kan have som søskende.
Udbyttet af kurset kan være:
- At blive bedre til at tale sammen om de udfordringer, der kan være i hjemmet.
- Barnet bliver bedre til at fortælle om, hvordan han/hun har det med sin søsters eller brors diagnose.
- Forælderen bliver bedre til at anerkende og vise interesse for barnets spørgsmål og følelser som søskende til et barn med diagnose. Det kan gøre det lettere for jer at løse de konflikter, der kan komme i familien.
- At møde andre børn og forældre i samme situation.