Krisecenter tilbydes efter serviceloven § 109.
Krisecenter
Er du udsat for fysisk eller psykisk vold – eller trusler om vold – i dit parforhold eller i familien? Så kan et ophold på et krisecenter være en mulighed for dig.
Sådan kan du få hjælp
- Du kan ringe døgnet rundt til den anonyme nationale hotline på telefon 1888 og få rådgivning.
- Du kan kontakte et krisecenter direkte – enten selv, gennem venner eller familie, eller via din læge.
- Dine børn kan komme med dig på krisecentret.
- Hvis der ikke er plads på det første krisecenter, vil lederen hjælpe dig videre til et andet.
Hvad sker der, når du kommer på krisecenter?
- Du får tilknyttet en kontaktperson, og sammen laver I en plan for dit ophold – med fokus på, hvad du har brug for hjælp til.
- Du får også en rådgiver fra Voksensociale Indsatser i Vallensbæk Kommune, som hjælper dig med en handleplan for tiden efter opholdet.
Hvad koster det?
Du betaler selv noget for opholdet. I 2025 er prisen 102 kr. pr. døgn, som dækker husleje, el og varme.
Mere viden
Du kan finde information om krisecentre og rådgivning hos Lev Uden Vold.
Kontakt
Voksensociale indsatser
Har du spørgsmål, kan du:
Sende sikker post (for borgere) Oplys gerne dit telefonnummer i din henvendelse, så vi nemt kan komme i kontakt med dig.
Ringe på 47 97 40 00. Spørg efter en medarbejder fra Voksensociale indsatser.
