”Downton Abbey møder Babylon Berlin”, skrev en anmelder om Aggers roman.
Vallensbæk Kultur- & Borgerhus får besøg af forfatterne Katinka Agger og Aleksa Okanovic, der fortæller om deres romaner ”Du ved ingenting om Døden” og ”Natterædsel”, som begge foregår under Anden Verdenskrig og tiden op til.
I romanerne behandles temaer, som hvad krig gør ved mennesker, ondskab, og om ondskab findes i os alle?
Agger og Okanovic fortæller om motivationen for at skrive en ambitiøs roman om Anden Verdenskrig og om mulige paralleller til samtiden.
Arrangementet består af en præsentation af bøgerne og en samtale med forfatterne modereret af bibliotekar Daniel Boysen.
