You are here

Tryllebundet - lyskunst i kulturugen

I år kan du finde 6 smukke lysende kunstsatellitter på Vestegnen. De går under navnet 'Tryllebundet'.

Sidste år var det 'De seks glemte Kæmper' som var Vestegnens Kulturuges store satsning. I år er det DIAS, som opsætter seks kunstværker udsmykket med smukt LED lys. Inden for kan du finde lys- og lydkunst, og du kan selv være med til at aktivere billeder og lyd på skærmene. Det samlede kunstværk hedder 'Tryllebundet', og igen i år, er det et kunstværk, som både børn og voksne kan bruge. Til hvert kunstværk er der tilknyttet en puslespilsbrik, og hvis du samler alle 6 brikker kan du samle din egen lille udstillingssatellit. Du får også mulighed for at følge en kunstcykelrute, hvor du ikke alene kan se alle seks kunstværker - du bliver også guidet til andre kulturoplevelser rundt omkring på Vestegnen.

Kunstværkernes ydre er skabt af kunstneren Oskar Jakobsen, og i Vallensbæk er det kunstnerne Andrea Brasch og Patrick Jarnfeldt som står for kunstværkets indre rum.

Der er fernisering af kunstværket i Vallensbæk den 9. september kl. 16.30

Sidst opdateret 29.08.2017