You are here

Plads til cyklister og legende børn på torvet i Vejlegårdsparken

En rundkørsel fordeler de bløde trafikanter til de fire stier, der fører til og fra torvet. Pladserne mellem stierne er indrettet til ophold og aktivitet for alle aldersgrupper.

Tovet i Vejlegårdsparken er gjort mere sikkert og attraktivt for cyklister, gående og ikke mindst legende børn. 

Cykel- og gangstier er adskilt og har forskellig belægning, og den nye belysning gør torvet trygt, også når det er mørkt. I midten af rundkørslen er der plantet et stort træ.

Fliser og højbede

Foran Sommerfuglen er der lagt kæmpe fliser og små brosten i et flot, tilfældigt mønster. Der er også fire højbede, hvor der er plantet forskellige græsser og krydderurter.

Bænke i solen

Arealet mod andelsboligforeningen Egeskovparken er torvets vestvendte plads og er bedst egnet til ophold. Også i dette område er der lagt kæmpe fliser i tilfældigt mønster.

Der er opsat bænke, der har ryggen mod den eksisterende grønne beplantning. Her kan du sidde, mens børnene leger på de store fliser, der går igen på fra pladsen ved Sommerfuglen.

Græs og leg

Sydstjernens legeplads grænser op mod torvet. Græsset fra legepladsen fortsættes ud på torvepladsen mod stierne og skaber sammenhæng mellem de to rum. Trådhegnet bliver nedtonet ved, at der bliver plantet slyngplanter langs hegnet. Desuden er der plantet tre kirsebærtræer.

I græsarealet placeres er der fem kolbøttestænger, som udover at invitere til aktivitet hos børn som voksne, også skal bidrage til at holde cyklisterne på stierne.

Ved gangstien er der placeret tunge, farverige plastmøbler i forskellige former og højder. Møblerne kan bruges både til ophold og leg.

Små bakker og klatrevæg

Daginstitutionen Stien har en lukket gavl i gule teglsten, der grænser op mod torvet. Gavlen udnyttes til klatrevæg. Ved klatrevæggen lægges der faldunderlag i gummi.

Gummibelægningen fortsætter på den øvrige del af pladsen, med halvkugler i varierende størrelse og trædefliser i forskellige farver. Både klatrevæg og den sjove gummibelægning understøtter den aktive læring, der også præger de øvrige pladser i byrummet.

 

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4000
Vagt 2673 7225
Sidst opdateret 21.09.2017