Referat

Budgetforslaget for 2022 blev førstebehandlet i Kommunalbestyrelsen d. 8. september 2021. Partierne Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik efterfølgende den 13. september 2021 et forlig om budgettet for 2022 og overslagsårene 2023-2025. Budgetforliget er indgået med udgangspunkt i budgetoplægget til førstebehandlingen.

Budgetforliget blev samme dag sendt i høring i institutioner, råd og MED-udvalg. De indkomne høringssvar indgår i det samlede budgetmateriale, der er vedlagt.

De oplistede ændringsforslag ovenfor er identiske med budgetforliget mellem Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Budgetforliget angiver desuden et mål om en ultimo kassebeholdning på minimum 30 mio. kr. i hvert af årene 2022-2025, en nedbringelse af kommunens gæld, uændrede skattesatser samt at der ikke budgetteres med indtægt fra det betingede bloktilskud på ca. 8,5 mio. kr. vedrørende servicerammen.

Kommunen hævede udskrivningsprocenten fra 25,1 til 25,6 pct. i 2021 med henblik på at afbøde en del af tabet på udligningsreformen. Ved at fastholde udskrivningsprocenten på samme niveau som i 2021, vil kommunen ikke blive økonomisk sanktioneret af staten i 2022.

Budget 2022 inkl. ændringerne med budgetforliget indeholder serviceudgifter for 851.255.000 kr. og anlægsudgifter for 101.161.000 kr. i 2022. Serviceudgifterne ligger 6.950.000 kr. over Vallensbæk Kommunes tildelte serviceramme og 46.834.000 kr. over anlægsrammen, hvis den var blevet fordelt efter samme nøgle. KL beregner dog ikke en individuel anlægsramme, da de enkelte kommuners anlægsudgifterne kan svinge fra år til år.

På landsplan ligger kommunerne per 23. september 2021 147,0 mio. kr. over servicerammen og 1.356,6 mio. kr. over anlægsrammen.

Det mellemkommunale udligningssystem blev ændret med virkning fra 2021. Konsekvensen for Vallensbæk Kommune var et tab på 0,48 pct. af beskatningsgrundlaget. Vallensbæk Kommunes tab udgør 16,683 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset i 2025. Hertil kommer et tab på 12,4 mio. kr. som følge af udløb af to overgangsordninger med vedtagelsen udligningsreformen. Det vil sige et samlet tab på i alt 29,1 mio. kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede at hæve kommuneskatten med 0,5 procentpoint til budget 2021. Vallensbæk Kommune fik efter ansøgning mulighed for at hæve kommuneskatten fra 2020 til 2021 uden sanktion, og der beregnes heller ikke sanktion fremadrettet.

Udligningsreformen sikrede desuden permanent videreførelse af finansieringstilskuddet på 3,5 mia. kr. Fordelingen af finansieringstilskuddet sker efter fastholdte parametre, dog opdateret med udviklingen i kommunernes befolkningsandel.

I budgetforliget for 2022-2025 er en uændret udskrivningsprocent på 25,6 pct. anvendt. 

Statsgaranti eller selvbudgetteret

Kommunerne kan ved budgetteringen af indtægter fra indkomstskat, tilskud og udligning vælge mellem statsgaranti eller selvbudgettering.

Statsgaranti indebærer, at indtægterne bliver budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag og de tilknyttede tilskuds- og udligningsbeløb, der er udmeldt og garanteret af staten. Der sker ingen efterregulering af de statsgaranterede indtægter.

Selvbudgettering indebærer, at indtægterne bliver budgetteret ud fra kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. Ved valg af selvbudgettering sker der en efterregulering af indtægterne tre år senere, når det faktiske udskrivningsgrundlag og folketal er opgjort både i forhold til Vallensbæk Kommune og resten af landet.

Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode der vælges i det enkelte år.

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgarantien bliver fastsat for ét år ad gangen. Det betyder, at kommunens indkomstskatteprovenu i 2022 er beregnet i forhold til udskrivningsgrundlaget i 2019 (korrigeret for skønnet ændret lovgivning) og fremskrevet med 7,7 pct.

Udligningsbeløbene i 2022 bliver beregnet ud fra de statsgaranterede beløb. Overslagsårene er selvbudgetterede. Det vil sige, at både udskrivningsgrundlaget og de dertil hørende tilskuds- og udligningsbeløb i 2023-25 bygger på kommunens egne skøn for beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og kommunefolketal m.v. bl.a. på baggrund af KL’s tilskudsmodel.

Indenrigs- og Boligministeriet udmeldte i juni måned det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2022. Det er for Vallensbæk Kommune på 3.235.160.000 kr. svarende til et skatteprovenu på 828,2 mio. kr. ved en udskrivningsprocent på 25,6 pct.

Den 13. september indgik de tre partier i Vallensbæk Kommunalbestyrelse forlig om budget 2022-2025. Med forliget om budgettet for 2022-25 er forligspartierne enige om, at der fortsat er en robust og bæredygtig økonomi i Vallensbæk Kommune. En af forudsætningerne i budgetforliget er, at der i budget 2022 vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag, medmindre der kommer afgørende nye oplysninger.

Det aktuelle befolkningstal pr. september 2021 og Vallensbæk Kommunes egen befolkningsprognose ligger på nuværende tidspunkt markant lavere end det forudsatte befolkningstal i statsgarantien, hvilket gør det fordelagtigt at vælge statsgaranti, jf. nedenfor. KL’s indtægtsmodel, som benyttes som beregningsværktøj til kommunens indtægtsprognose, er opdateret med nye skøn fra Økonomisk Redegørelse pr. august 2021 og med indtægter for skatteåret 2020. Udviklingen følges tæt frem til 2. behandling af budget 2022-2025.

I forhold til sidste års prognose er den aktuelle skatteprognose justeret mærkbart ned efter Planklagenævnets underkendelse af lokalplanen for Egeskovvej (Vallensbæk Byhave). Dette har haft en væsentlig betydning for den forventede befolkningsudvikling i overslagsårene og har dermed påvirket indtægtsprognosen i overslagsårene i forhold til sidste års budgetlægning.

Selvbudgetteret udskrivningsgrundlag

Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag er beregnet ud fra det forventede kommunefolketal pr. 1. januar 2022 på 16.566 indbyggere. Det skønnede udskrivningsgrundlag på 3,298 mia. kr. giver med en udskrivningsprocent på 25,6 et skatteprovenu på 844,265 mio. kr. Med tilskud og udligning medfører valg af selvbudgettering i 2022 et samlet nettoprovenu på 1.007,2 mio. kr. KL’s opdaterede tilskudsmodel er benyttet til at beregne udskrivningsgrundlaget for selvbudgettering.

Statsgaranti og selvbudgettering – Beløb i 1.000 kr.

Valg af udskrivningsgrundlag

Med de aktuelle skøn viser beregningen ovenfor, at der er en gevinst på 3,515 mio. kr. i 2022 ved at vælge statsgaranti. Valg af selvbudgettering i 2022 vil efter KL’s beregningsmodel give en positiv efterregulering tre år efter i 2025 for Vallensbæk Kommune på 2,733 mio. kr. Herefter vil nettoprovenuet inklusiv en beregnet efterregulering udgøre -0,782 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Den beregnede efterregulering i 2025 vurderes dog at være meget usikker.

Spørgsmålet om valg af selvbudgettering vs. statsgaranti er afhængig af, om kommunen forventer et højere udskrivningsgrundlag per indbygger og/eller forventer et højere befolkningstal end det, der ligger til grund for statsgarantien, ligesom væksten i resten af landet har betydning for størrelsen af efterreguleringen i 2025.

Det faktiske befolkningstal for 2022 forventes at blive mindre end forudsat i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2022. Vallensbæk Kommunes befolkningsprognose viser et befolkningstal pr. 1/1-2022 på 16.566 borgere. Det er 136 færre borgere end forudsat i statsgarantien for 2022. Forvaltningen følger den faktiske befolkningsudvikling og pr. 1. september 2021 er befolkningstallet 16.510 i Vallensbæk Kommune. Det er 192 færre borgere pr. 1. september 2021 end forudsat i statsgarantien. Befolkningstallet pr. 1. januar 2021 udgjorde 16.514.

Forvaltningen anbefaler statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2022, da der er sikkerhed om opnåelsen af de statsgaranterede indtægter. På nuværende tidspunkt vurderes det, at kommunens faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2022 vil være markant lavere end skønnet i statsgarantien for 2022.

Vallensbæk Kommunes valg af udskrivningsgrundlag de seneste år ser sådan ud:

2015: statsgaranti gav et tab på 0,6 mio. kr.

2016: statsgaranti gav et tab på 3,0 mio. kr.

2017: selvbudgettering gav gevinst på 12,0 mio. kr.

2018: selvbudgettering gav en gevinst på 9,3 mio. kr.

2019: selvbudgettering gav en gevinst på 7,4 mio. kr.

2020: statsgaranti giver en forventet gevinst på 16,3 mio. kr.

Det endelige tal for forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2020 opgøres først endeligt i maj måned 2022. Som tidligere nævnt sker reguleringen af indtægterne fra skatter og tilskud og udligning tre år senere.

Grundskyldspromillen

Grundskyldspromillen skal i 2022 beregnes på baggrund af de kommende ejendomsvurderinger. De nye ejendomsvurderinger er endnu ikke offentliggjort. De nye ejendomsvurderinger udsendes i etaper fra september 2021, hvor hovedparten vil blive udsendt i 2022. 

Da der ikke har været foretaget ordinære ejendomsvurderinger siden 2011, må ejendomsværdierne som udgangspunkt forventes at vokse. Det gælder især for boliger i byområder, hvor prisudviklingen har været størst. De nye vurderinger vil til gengæld blive reduceret med 20 pct. ud fra et forsigtighedsprincip, så det alene er 80 pct. af vurderingen, der indgår i skatteberegningen.

Indenrigs- og Boligministeriet har benyttet et skøn for de nye vurderinger til beregning af udligningen i 2022. Dette skøn er tilsvarende anvendt i KL’s skatte- og tilskudsmodel til beregning af indtægter fra grundskyld i 2022. For overslagsårene 2023-2025 er skønnet for 2022 fremskrevet med den forventede udvikling.

De afgiftspligtige grundværdier forventes at udgøre 4.460,6 mio. kr. i 2022 i Vallensbæk Kommune. Med en uændret grundskyldspromille på 24,38 giver det et provenu på 108,8 mio. kr. De fleste boligejere vil i 2022 blive opkrævet grundskyld af de nuværende grundværdier og efterreguleret, efterhånden som de offentlige vurderinger gennemføres. 

I perioden 2022-2024 er den årlige regulering af grundværdierne fastsat til maksimalt 2,8 pct. Samtidig er det vedtaget, at de kommunale grundskyldspromiller ikke må sættes op i perioden 2021-2028. I 2024 fastsættes grundskyldspromillerne ved lov i forbindelse med ikrafttrædelsen af det nye ejendomsskattesystem.

Neutraliseringsordningen

Forligskredsen bag boligskatteaftalen har herudover indgået en aftale om fuld neutralisering af virkninger af et nyt ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at eventuelle fordelingsmæssige konsekvenser neutraliseres for den enkelte kommune. Det skal også bemærkes, at det budgetterede provenu af grundskyld formentlig ikke vil være fuldt afregnet i 2022 på grund af tidsplanen for udsendelse af nye vurderinger. Det kan give en likviditetsmæssig forskydning.

Dækningsafgifter

Folketinget vedtog med lov nr. 291 af 27. februar 2021, at grundlaget for opkrævning af dækningsafgift for erhvervsejendomme bliver lagt om fra den nuværende forskelsværdi til grundværdi med virkning fra 2022. Forskelsværdien er forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien.

Med vedtagelse af loven forudsættes det, at der vedtages yderligere lovgivning for at udmønte dele af boligskatteforliget, herunder fastsætte nye provenuer og promiller for dækningsafgift. Ændringen skal ifølge lovforslaget ses i sammenhæng med et ønske om at sikre sammenhæng til vurderingerne af ejerboliger samt et mere enkelt beskatningsgrundlag.

Den nye lovgivning som vil fastsætte nye provenuer og promiller for dækningsafgiften er ikke vedtaget endnu og forventes først 3. behandlet i Folketinget i december 2021. Tidsplanen betyder blandt andet, at det ikke vil være på plads før kommunerne, skal vedtage budgettet for 2022, herunder fastsættelse af dækningsafgiftspromillen. 

Baggrund for budgetlægning for 2022 - Dækningsafgifter

Da ovenstående lovforslag endnu ikke er godkendt, budgetlægges dækningsafgiften i 2022 på baggrund af den afgiftspligtige forskelsværdi for erhvervsejendomme. Den afgiftspligtige forskelsværdi for opkrævning af dækningsafgift forventes at udgøre 1.023,6 mio. kr. i 2022. Med en uændret dækningsafgiftspromille på 9,2 udgør provenuet 9,4 mio. kr.

Vedrørende dækningsafgift på offentlig ejede ejendomme har det tidligere været sådan, at der blev beregnet dækningsafgift af både grundværdi og af forskelsværdi. Fremover skal beregningen alene ske af den afgiftspligtige grundværdi. I lovforslaget foreslås der fastsat kommunespecifikke promiller vedrørende offentlig ejede ejendomme, så provenuet for 2022 svarer til provenuet for 2021.

Kirkeskat

Glostrup Provsti har fremsendt provstiudvalgets budget 2022 for sognet i Vallensbæk Kommune, som indeholder følgende beløb vedrørende kirkeskat:

Provstiudvalget har ikke forbeholdt sig en andel af kirkeskatteindtægterne i 2022, til at imødegå eventuelle uforudsete udgifter.

Ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskatten, og en kirkeskatteprocent på 0,80 pct., opnås et provenu på 17.269.568 kr. i 2022, hvilket er 1.029.684 kr. mere end provstiudvalgets forslag.

Som følge af kommunens valg af selvbudgettering i 2019, skal der indarbejdes en negativ efterregulering af kirkeskatteindtægterne på 997.000 kr. i budgettet for 2022.

Det er provstiudvalget, der fastsætter udskrivningsbeløbene, og kommunen skal på baggrund af de fastsatte udskrivningsbeløb, og udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten, fastsætte en udskrivningsprocent, der sikrer opkrævning af et dækkende udskrivningsbeløb. For 2022 kan dette ske ved en fastholdelse af den nuværende kirkeskatteprocent på 0,80 pct., kombineret med en stigning i det tilgodehavende kirkekassen har i forhold til Vallensbæk Kommune.

Vallensbæk Kommune havde pr. 31. december 2020 en gæld på 24.512 kr. i forhold til kirken. I budget 2021 bliver kirkens tilgodehavende over for kommunen reduceret, hvorefter kommunen har en gæld på 9.927 kr. i forhold til kirken.

For 2022 vil det fremsendte budget fra provstiudvalget indebære, at mellemværendet mellem kirken og kommunen øges med 32.684 kr. Dette medfører, at kirken ved udgangen af 2022 vil have et tilgodehavende på 42.611 kr. i forhold til Vallensbæk Kommune.

Vallensbæk Boligselskab har fremsendt regnskaber inkl. revisionsprotokollat og årsberetning for 2020. Regnskaberne er aflagt for boligorganisationen og for de fire afdelinger Højstrupparken, Rosenlunden, Firkløverparken og Stationstorvet.

Alle regnskaber er revisorpåtegnede og uden forbehold.

Vallensbæk Boligselskab (boligorganisationen)

Boligorganisationen Vallensbæk Boligselskab havde et samlet overskud i 2020 på 180.719 kr. overskuddet skyldes primært renteforhold, samt at der ikke har været afholdt seminarer eller kurser pga. Covid-19.

Overskuddet bliver overført til organisationens arbejdskapital, der sammen med en dispositionsfond udgør egenkapitalen. Arbejdskapital og dispositionsfond kan benyttes til forbedringer, dækning af tab m.v. Vallensbæk Boligselskabs egenkapital er vokset fra 7,3 mio. kr. primo 2020 til 8,4 mio. kr. ultimo 2020. Denne stigning skyldes primært, at flere lån i afdelingerne er indfriet, og at beløbene nu bliver indbetalt til dispositionsfonden.

Vallensbæk Boligselskabs administrationsudgifter er faldet fra 5.492 kr. pr. lejemål i 2019 til 5.152 kr. pr. lejemål i 2020.

Højstrupparken

Afdelingen Højstrupparken havde et overskud på 315.338 kr. i 2020.

Der er i 2020 blevet indkøbt flere robotplæneklippere i afdelingen samt udskiftet til glassten i kældervinduerne i blokken nr. 59-61.

Afdelingen har et relativt stort opsamlet overskud på 1.731.306 kr. Vallensbæk Boligselskab oplyser, at dette skyldes et mindre vandforbrug samt at afdrag og renter på forbedringsarbejderne har været lavere end forventet. 

Rosenlunden

Afdelingen Rosenlunden havde et overskud på 83.143 kr. i 2020.

I forbindelse med skimmelsvamp, som ramte afdelingen sidste år, er der blevet foretaget skimmelsvampsprøver ved alle gavle. Der er yderligere etableret dræn for at undgå mere skimmelsvamp. Der er etableret et nyt blødgøringsanlæg, som kun kører efter forbrug og ikke dagligt.

Rosenlunden har et lån hos Vallensbæk Boligselskab på 27.627.

Firkløverparken

Afdelingen Firkløverparken havde et overskud på 394.309 kr. i 2020.

Der er blevet udført asfaltarbejde på en række arealer. Altankanter og ydervægge på havesiden er blevet algebehandlet.

Firkløverparken har et lån hos Vallensbæk Boligselskab på 25.850 kr.

Stationstorvet

Afdelingen Stationstorvet havde i 2020 et overskud på 224.521 kr.

I afdelingen er der bl.a. blevet etableret scooterparkering. Derudover er ventilationsafskærmningen også blevet forstærket for at reducere støjen yderligere.

Strandparkens bestyrelse satte i 2019 gang i et visionsarbejde, der er udmundet i en identitets- og udviklingsplan og en visionsplan.

Visionsplanen er i Strandparkens bestyrelse endelig godkendt i december 2020. Arbejdet er gennemført af arkitektfirmaet NORRØN og bygger videre på Visionsplanen fra Hasløv & Kjærsgaard og de nye muligheder i Fingerplanen 2019.

Norrøn fremlagde et foreløbigt udkast til visionsplanen på et møde den 15. september 2020 for Kommunalbestyrelsen og diverse interesseorganisationer og erhvervsdrivende i Vallensbæk.

Norrøn har efterfølgende arbejdet videre med visionsplanen og er klar til at præsentere nogle mere konkrete forslag til politisk drøftelse. Der vil derfor være en præsentation for Kommunalbestyrelsen umiddelbart inden den politiske behandling i Teknik- og Miljøudvalget den 21. september 2021.

Visionsplanen kan findes via dette link, da det ikke er muligt at vedhæfte som bilag på grund af materialets omfang.

Visionsplanen beskriver blandt andet:
 

• Hvordan der kan blive skabt rum under terræn og på den måde kombinere kystsikring med nye faciliteter
• Hvilke faciliteter, der skal være de enkelte steder
• Form, farve og størrelse på faciliteterne på strandene
• Supplerende stisystem, der bl.a. øger tilgængeligheden, sikrer at folk bliver ledt mod kysten og sikrer en sammenhæng mellem strandene

Udpluk fra visionsplanen vedr. stranden ved Vallensbæk

I regeringens udspil “Tættere på - en hovedstad i udvikling" er visionerne nævnt, og med indenrigs- og boligminister Kåre Dybvaads besøg i Strandparken blev det understreget, at regeringen har en interesse i, at Strandparkens visioner kan blive realiseret.

Strandparkens bestyrelse indstiller, at kommunalbestyrelser og byråd i de fem kommuner godkender intentionerne i visionsplanen, herunder de udpegede fokusområder, udviklingsprincipperne, et fælles arkitektonisk greb og en samtænkning med den fremtidige kystsikring, så Strandparken fortsat kan have en stærk fælles identitet.

I den fremadrettede proces er det af afgørende betydning, at de fem kommuner fremtræder med fælles front. En fælles front skal sikre, at den nye mulighed for at visionsarbejdets materiale, med en yderligere bearbejdning, kan opnå at blive hævet til en særskilt anlægslov. Den indledende dialog med fonde har også peget på styrken ved et samlet og fælles projekt.

I næste fase, når Strandparken kender mere til fondenes interesse og finansieringsmulighederne, vil der skulle tages stilling til endelig fysisk udformning, organisering, økonomi og fordelingsnøgle.

Forslag til risikostyringsplan for oversvømmelse fra hav i Vallensbæk Kommune 2021-2027 blev godkendt til høring på kommunalbestyrelsesmødet den 16. december 2020 og var i høring fra den 7. januar 2021 til den 10. juli 2021.

Høring

Forvaltningen har modtaget 11 høringssvar, hvoraf nogle af svarene har flere emner.

Høringssvarene omhandler følgende emner:  

- Ønske om sluse ved havnen (5)

- Fejlberegninger af oversvømmelsens udbredelse (1)

- Boligejere kan ikke selv sørge for at sikre bolig (2)

- Sikringsniveau (generel diskussion om varierende sikringshøjder i kommuner) (2)

- Ønsker tidsplan for sikring (2)

- Ønske om at undersøge problemer ved ekstremt højvande og skybrud (1)

- Sammenhæng til anden lovgivning (1)

- Prioritering af tiltag (2)

Høringssvarene har afstedkommet nogle få rettelser og præciseringer. Forvaltningen vurderer, at der ikke skal en ny høringsperiode til, da der er tale om mindre ændringer. Høringssvarene bliver gennemgået nedenfor.

Behandling af høringssvar 

Ønske om sluse ved havnen

I et af de indsendte forslag bliver det foreslået, at der bliver etableret en sluse i form af en port ved havnens indsejling, som kan lukkes i forbindelse med stormflod.

I risikostyringsplanen er der anført, at skaderne på havnen vil være begrænset ved stormflod, hvilket betyder, at omkostningerne ikke kan svare sig.

Forvaltningen har derfor valgt ikke at tilføje dette som et tiltag.

Fejlberegninger af oversvømmelsens udbredelse

Et af høringssvarene sætter spørgsmålstegn ved Kystdirektoratets beregninger. Dette skyldes, at oversvømmelsens udbredelse er væsentlig mindre ved en ekstremhændelse i 2019 sammenlignet med beregninger fra sidste planperiode. Forvaltningen har været i dialog med Kystdirektoratet for at få en uddybende forklaring.

Årsagen til uoverensstemmelsen skyldes, ifølge Kystdirektoratet, at der er blevet installeret et højvandslukke ved Store Vejle Å’s udløb i havneområdet. I høringssvaret stilles der spørgsmålstegn ved den forklaring med henvisning til, at digerne ikke er høje nok til at holde vandet tilbage ved en ekstremhændelse. Kystdirektoratets forklaring er, at der er brugt en numerisk model, som tager højde for, hvordan vandet stiger og falder over tid. Selvom digerne ikke er høje nok, kommer vandet ikke langt ind i landet, før oversvømmelsen aftager.

Forvaltningen vurderer, at Kystdirektoratets forklaring er troværdig.

Boligejere kan ikke selv sørge for at sikre bolig

Der er modtaget to høringssvar, som henviser til, at et af tiltagene ikke er relevant. Tiltaget lyder på ”Oplysning og information til borgere om hvordan private boliger sikres mod oversvømmelse”.

Forvaltningen vurderer, at private borgere kan være med til at sikre deres ejendomme ved at opføre bygninger i en tilstrækkelig højde. Derudover kan verandaer, løsøre mm. blive placeret, så muligheden for vandskade bliver minimeret.

Sikringsniveau

To høringssvar henviser til, at kommunerne i Køge Bugt- og Københavnsområdet ønsker forskellige digehøjder. I forslag til Risikostyringsplan for Vallensbæk Kommune bliver der ikke fastsat et sikringsniveau og dermed heller ikke en digehøjde. Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i risikostyringsplanen, men planen indeholder et tiltag der handler om, sammen med de andre kommuner langs Køgebugt at fastlægge et sikringsniveau og dermed også en digehøjde.

Ønsker tidsplan for sikring

To høringssvar savner en tidsplan for forhøjelse af diger.

Forvaltningen vurderer, at der først skal vedtages et sikringsniveau og at det skal koordineres med de andre kommuner i Strandparkens regi. Tidsplanen vil derfor afhænge af samarbejdet med de andre kommuner, og høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer.

Ønske om at undersøge problemer ved ekstremt højvande og skybrud

I et høringssvar et der et ønske om, at det bliver undersøgt nærmere, hvilke konsekvenser det har, hvis der både er ekstremt højvande og skybrud. Herunder om der skal etableres pumper ved Ringebæk Sø.

Hovedformålet med risikostyringsplanen er planlægning og styring af risici for ekstreme oversvømmelser, som kommer fra hav. Forvaltningen anbefaler, at spørgsmål relateret til skybrud, herunder om der skal etableres pumper ved Ringebæk Sø, bliver taget op i forbindelse med klimatilpasningsplan for ekstremregn.

Sammenhæng til anden lovgivning

Efter anvisning fra Kystdirektoratet er der sket præciseringer og mindre tilføjelser til afsnittet om habitatbekendtgørelsen og habitatvurdering.

Prioritering af tiltag

Der har været et høringssvar som henviser til, at forhøjelse af digerne bør have en højere prioritering end det har fået i risikostyringsplanen.

Kystdirektoratets vejledninger for risikostyringsplaner lægger op til, at der skal ske en ”prioritering af implementeringen af tiltagene”. Digerne vil først kunne forhøjes på et senere tidspunkt, da det skal koordineres med andre kommuner i forhold til sikringsniveau. Derfor optræder forhøjelse af digerne længere nede på prioriteringslisten. Forvaltningen vurderer derfor, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer.

Høringssvar og forvaltningens svar kan ses i bilag 1.  

Miljøvurdering

Der er foretaget en miljøscreening i forbindelse med vedtagelse af forslag til Risikostyringsplan for oversvømmelse fra hav i Vallensbæk Kommune 2020-2032. I screeningen har forvaltningen vurderet, at der ikke er behov for en miljøvurdering, da planen ikke fastlægger rammer for projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2, ikke påvirker internationale beskyttelsesområder og ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Forslag til lokalplan for Sydporten blev sendt i høring af Kommunalbestyrelsen den 25. november 2020, og har været i høring fra 1. december 2020 og frem til den 10. januar 2021. Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 24. marts 2021 at sende sagen tilbage til forvaltningen. Det skyldes usikkerhed vedrørende trafikforhold, der har vist sig i høringsfasen.

Forvaltningen har herefter gennemgået de trafikale forhold i området på baggrund af høringssvarene.

Gennemførelsen af bebyggelsen efter lokalplanen forventes at give en øget trafikmængde på omkring 250 biler. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke vil have betydning for den samlede trafikstrøm i området, idet trafikken på eksempelvis Vallensbæk Strandvej uden dette byudviklingsområde i dag er på 8.800 biler i døgnet. Når både Søndre Ringvej bliver to-sporet som følge af Letbanen og ved en lukning af Bækkeskovvej, vil der forventeligt også ske ændringer i trafikmængde og transportmønstre, når Letbanen er i drift.

Flere af høringssvarene til lokalplanen handlede om, at Bækkeskovvej er belastet af tung trafik. Det er også forvaltningens vurdering, idet flere tunge køretøjer benytter Bækkeskovvej som gennemfartsvej mellem Vallensbæk Strandvej og Søndre Ringvej.

Det er muligt at imødekomme bekymringerne fra høringssvarene vedrørende Bækkeskovvej og ændre på de omkringliggende veje for at få en bedre og mere sikker trafikafvikling. Samtidig vil det give en forskønnelse af området, hvis vejbroen bliver fjernet.

Forvaltningen forslår derfor, at der bliver set på en samlet løsning, hvor Bækkeskovvej bliver lukket for indkørsel fra Søndre Ringvej, hvor broen over Søndre Ringvej bliver revet ned og der bliver etableret et nyt lyssignal mellem Søndre Ringvej og Vallensbæk Strandvej i et nyt T-kryds. Fjernelse af broen vil frigive et areal på ca. 4.000 m², som med fordel vil kunne lægges til lokalplanområdet for Sydporten.

Ved at lukke Bækkeskovvej for gennemkørsel umiddelbart efter lokalplanområdet, og erstatte broen over Søndre Ringvej med et T-kryds, kan den samlede trafikafvikling i området blive håndteret som vist på nedenstående figur 1. Trafik til og fra Sydporten kan køre ud på Bækkeskovvej og op mod krydset på Søndre Ringvej.

Figur 1: Forslag til ændret vejføring i og uden for lokalplanens afgrænsning

Billede 1: Eksisterende bro, nordgående spor på Søndre Ringvej

Broen over Søndre Ringvej har betydning for områdets samlede udtryk. Den er et meget synligt anlæg i beton lige ud til de åbne arealer ud til strandengen. Ved at fjerne broen bliver udsynet til strandengen og vandet forbedret for den bagvedliggende bebyggelse og fra Søndre Ringvej. Det vil også give et løft til hele området, da den sydlige indgang til Vallensbæk vil præsentere sig bedre og fremstå mere indbydende, end den gør i dag. Broen står desuden inden for en kortere årrække over for en omkostningsfuld renovering, hvis den bevares.

Forvaltningen foreslår, at de overskydende vejarealer bliver tilført den kommende lokalplan for Sydporten. Det betyder, at det eksisterende lokalplanforslag nr. 108 for Sydporten vil skulle revideres og behandles som et nyt forslag. Ved et nyt lokalplanforslag er det muligt at udvide afgrænsningen til også at omfatte bebyggelse ud til Strandvejen. Her vil der med fordel kunne opføres byhuse i to plan i overensstemmelse med principperne for den gældende lokalplan 77 om ’strandvejskarakter’.

Da lokalplanområdet bliver udvidet og kommer tættere på både strandengen og vandet vil der skulle gennemføres en miljøvurdering.

Forvaltningen vil vende tilbage med et nyt forslag til lokalplan for Sydporten.