Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2018-2021 beskriver de overordnede værdier for vores indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal støtte.
Politikken har særligt fokus på områderne:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- En værdig død
- Pårørende
- Ensomhed
Værdighedspolitikken tager udgangspunkt i Udviklingsstrategien ”Det hele menneske i fremtidens boligby”. Politikken er udarbejdet med input fra borgere og politikere og udgangspunktet var et dialogmøde med borgerne i maj 2018.
Politikken er godkendt i kommunalbestyrelsen d. 28.11.2018 og revideret d. 27.11.2019, hvor der er tilføjet et afsnit om ensomhed.