
Movia har etableret en ny web-app, der hedder plads-i-bussen.dk. Web-appen fungerer på samme måde som Rejseplanen, som de fleste kunder i den kollektive transport allerede kender godt: Man vælger dato, tidspunkt og det stoppested, hvor man ønsker at stå på bussen, og dernæst det stoppested, hvor man skal af.
Tjek din rejse med Movias nye web-app, Plads i Bussen.
Når man har trykket søg, bliver man præsenteret for tre rejser. Alle rejser har en farve afhængig af, hvor mange der er med bussen. Rød indikerer, at der er mange med. Grøn indikerer, at bussen ikke er fyldt op, og at der er plads til dig.
Busruter i Vallensbæk
I Vallensbæk kan du hoppe på busruterne 143, 144 og 166 og regionens ruter 30E og 300S. Inden du skal med bussen, kan du bruge Movias nye app til at sikre dig, at der også er plads til dig.
På grund af corona, er det nemlig kun muligt at benytte hver anden siddeplads og halvdelen af ståpladserne i busserne.
Når man har trykket søg i web-app'en, bliver man præsenteret for tre rejser. Alle rejser har en farve afhængig af, hvor mange der er med bussen. Rød indikerer, at der er mange med. Grøn indikerer, at bussen ikke er fyldt op, og at der er plads til dig.
Den ny web-app tager højde for Movias seneste corona-restriktioner, hvor de kun fylder busserne halvt op. Det vil sige, at det kun er muligt at benytte hver anden siddeplads og halvdelen af ståpladserne.
Rent teknisk er data i web-app'en baseret på en kombination af rejsekortdata og data fra Movias tællebusser, der løbende opdaterer prognoser på, hvor meget plads der er i busserne.