
Vi søger vallensbækkere, som lever med kroniske sygdomme, men som ikke på nuværende tidspunkt gør brug af kommunens sundhedstilbud og som gerne vil deltage i et anonymt interview.
Formålet med interviewet er, at vi gerne vil have en forståelse af, hvad det er, der evt. kan afholde dig fra at deltage i kommunens sundhedstilbud.
Den viden vi får ud af interviewene, vil vi bruge til at skabe sundhedstilbud, som passer til de vallensbækkere, som har kroniske sygdomme. Vi ønsker at skabe tilbud, som appellerer til endnu flere og som forhøjer livskvaliteten.
Vi søger derfor dig der:
- lever med en kronisk sygdom f.eks. type 2-diabetes, hjertesygdom, kræft, KOL eller lænde-/rygproblemer.
- ikke tidligere har taget imod et kommunalt tilbud relateret til din sygdom.
- gerne vil være med til at forbedre kommunens tilbud.
- gerne vil deltage i sundhedstilbud pga. kronisk sygdom, men har brug for andre tilbud end de eksisterende.
Interviewet foregår i uge 47. Det er helt anonymt og tager cirka en time. Det foregår på et aftalt sted for eksempel på rådhuset eller i dit hjem, hvis du har lyst til det. Der vil kun være en interviewer og dig selv til stede under interviewet og vi vil overholde alle Covid-19-forholdsregler.
Hvis det er noget for dig, eller du gerne vil høre mere, inden du melder dig til, så kan du kontakte Stefan Munch Kofoed.
- Mail: smk01@vallensbaek.dk
- Telefon: 23361773