
På pressemødet den 6. april kunne statsminister, Mette Frederiksen, fortælle, at forbuddet mod store forsamlinger forlænges til og med august, og forsamlingsforbuddet på 10 personer vil fortsætte frem til og med 10. maj.
Det får indflydelse på flere af Vallensbæk Kommunes store arrangementer, og det betyder blandt andet, at vi ikke skal mødes om bålet og synge midsommervisen til Sankt Hans, eller synge med på den søde musik ved gadekæret til sommer.
Vallensbæk Kommune aflyser:
- Frivillig- og foreningsfesten den 28. maj
- Pensionistskovturene i maj og juni
- Store cykeldag den 14. juni
- Sankt Hans den 23. juni
- Gadekærskoncerten den 20. August
Hvis du har bestilt billet til pensionistskovturen online, får du pengene tilbage indenfor 8-10 dage.
På grund af forsamlingsforbuddet på 10 personer holder Vallensbæk Kultur- & Borgerhus lukket til og med den 10. maj. Også foreningsgårdene Højrupgård og Korsagergård, Vallensbæk Idrætscenter, de to skole-svømmehaller, alle klubhuse og rideskolen på ridecentret er lukket.