Hjælp til selvhjælp: ”Vi kan snart klare rengøringen selv”

De fleste ældre vil gerne kunne klare sig selv så længe som muligt – det gælder også Ruth og Anders Nielsen. Efter at have fået vejledning fra kommunen, klarer de nu stort set rengøringen selv.

Når man er henholdsvis 80 og 72 år, er det ikke usædvanligt at få nogle skavanker – således også for Ruth og Anders Nielsen fra Vallensbæk Strand, der begge har haft deres at se til i den henseende.

Anders har på grund af akut nervebetændelse for flere år siden været helt lam. Selv om han stadig har stærkt nedsat førlighed, fik han med genoptræning og hjælpemidler kæmpet sig tilbage til at kunne både gå og køre bil. Men da ægtefællen Ruth fik nogle alvorlige rygproblemer, måtte der alligevel noget hjemmehjælp til for at få det til at hænge sammen.

”Da Ruth kom på hospitalet, stod jeg med det hele selv. Og så fik vi bevilget hjælp til støvsugning og gulvvask”, fortæller Anders.

Nu er Ruth hjemme igen, og de er begge ved at finde tilbage til deres kampform. Og så er det, at man som borger får tilbudt hverdagsrehabilitering – også kendt som ”hjælp til selvhjælp”. Ruth fortæller:

”Kommunens ergoterapeut har blandt andet vejledt os i, hvilke stillinger, der er gode, når man gør rent. Og hvilke hjælpemidler, der er smarte – for eksempel en anden type gulvmoppe, så man ikke behøver at bøje sig ned.”

”Vi blev også anbefalet at købe en ledningsfri støvsuger. Det gjorde vi, og den er vi blevet rigtig glade for”, siger Anders, der finder den ledningsfri støvsuger frem og demonstrer den.

”Jeg kan bruge den med én hånd, fordi den ikke vejer så meget, og så har den en bedre balance end vores gamle støvsuger”, forklarer Anders.

”Nu tager vi meget af rengøringen selv – resten gør hjemmehjælperen. Men vi kan mere og mere selv, og målet er, at hun slet ikke skal komme mere”, siger Ruth.

Begge understreger, at de er utrolig taknemmelige over den hjælp, de har fået fra kommunen. Men det er altså alligevel rarest at kunne selv.

”Når ergoterapeuten kommer næste gang, så er vi færdige med forløbet, og så ser vi hende kun igen, hvis vi selv vil. Vi har altid muligheden for at tage kontakt, hvis vi får behov for hjælp igen”, siger Anders.

Imens støver Ruth af på hylden med billeder af børn og børnebørn.

”Der foregår så meget godt her i Vallensbæk. Så vi vil gerne blive her i huset – og i Vallensbæk – så længe som muligt. Det er her, vi har vores netværk. Og der er så mange ting, man kan gå til – dejlig natur og mange tilbud”, siger Ruth.

Hjemmehjælper: Vi laver en plan sammen med borgeren

Iben Diurhuus er den hjemmehjælper, der er kommet hos Ruth og Anders. Hun fortæller, at borgerne jo altid har gjort det, de selv var i stand til. Først i de seneste år er det for alvor er blevet sat i system under betegnelsen hverdagsrehabilitering, hvor man sammen med borgeren vurderer, om træning eller hjælpemidler kan hjælpe borgeren til fortsat at udføre opgaver, som ellers ville blive overtaget af en hjemmehjælper.

”Det foregår på den måde, at vi tager ud og taler med borgeren og sammen vurderer, hvad der kan lade sig gøre. Så prøver vi det i en periode. Nogle har måske brug for en skammel på badeværelset for selv at kunne tage bad, andre skal have noget vejledning som for eksempel Ruth og Anders.”

Indsatsen tager udgangspunkt i de opgaver, borgeren har søgt hjemmehjælp til, for eksempel rengøring, opvask, sengeredning, tøjvask, bad eller andet.

Ergoterapeuten og den daglige hjemmehjælper samarbejder om forløbet: Ergoterapeuten lægger en plan sammen med borgeren og opstiller mål for træningen, og i dagligdagen er det hjælperen fra hjemmeplejen, som træner sammen med borgeren ud fra de mål, der er sat.

Efter den aftalte periode vurderes resultaterne sammen med borgeren, herunder behovet for eventuelt fortsat hjemmehjælp.

”Vi kaster ikke folk ud i det og siger ’Du skal!’ – vi tvinger ikke folk. De skal selv ville det”, siger Iben.