Kina er dagplejer: Friheden og nærheden er guld værd

Sæbebobler flyver op i luften. På gulvet følger fire små børn begejstret boblerne med øjnene. Én hviner begejstret. En anden prøver at fange dem med fingrene.

Vi er på besøg hos Kina Wulffeld, der er dagplejer for de fire børn Fine, William, Vanessa og Milas, der alle er et år gamle. Sidste år valgte Kina at skifte arbejdet som pædagog i en daginstitution i Københavns Kommune ud med jobbet som dagplejer. En tanke, hun havde leget med i flere år.

”Jeg følte til sidst ikke, jeg kunne give børnene det, jeg ville. Da vi så valgte at flytte til nogle andre omgivelser, der passede perfekt til dagpleje, tænkte jeg – nu er det nu,” fortæller Kina.

Det er især nærheden og den tætte relation, hun får med børn og forældre, der giver hende arbejdsglæde.

”Det savnede jeg i mit tidligere arbejde. Jeg nåede ikke at se stjernestunderne,” siger hun og tilføjer:

”Nu lærer jeg hurtigt børnene og deres behov at kende. Jeg har god tid til dem, og når at trøste dem, når behovet er der.”

Derudover nyder hun friheden ved at være ’kvinde i eget hus’.

”Jeg kan strukturere min dagligdag på en helt anden måde. Hvis børnene sover længe om formiddagen, så spiser vi bare senere.”

Og selv om det nemt bliver en lang arbejdsdag, føles det ikke sådan:

”Der er en frihed ved at arbejde i mit eget hjem. Jeg kan sætte en vask over eller skrælle kartofler til aftensmaden, når børnene sover. Ting, jeg ellers skulle nå efter arbejde.”

Men inden hjemmet i Vallensbæk Strand blev indrettet med Lotte-bøger, bløde bamser og høje stole, var der selvfølgelig nogle overvejelser omkring at skifte daginstitutionen ud. For ville hun blive fagligt stimuleret? Og var der nogen at sparre med? Her er Kina kun blevet positivt overrasket:

”Jeg har et stort netværk med de andre dagplejere, så jeg har kun oplevet, at jeg får og får,” siger hun.