
10 børn fra 2. årgang på Vallensbæk Skole har været på modighedstur. Turen foregik ved Vallensbæk Skole, hvor skolens bålhytte blev udvidet med presenninger og fungerede som turens base. Her kunne elever og pædagoger lave mad, hygge og overnatte. Alle børn var med til at bygge basen.
Da mørket faldt på, gik alle på opdagelse i nærområdet. Formålet med turen var blandt, at børnene fik lov til at opleve nattens mørke og dermed mærke sig selv og andre grænser – og også, at man kan have forskellige grænser.
Efter gåturen blev der spist bålmad og sidst på aftenen var der bålhygge med popcorn og skumfiduser.