
Mandag den 25.september begynder et ny KOL-kursus i Vallensbæk Kommune. Her kan du møde en fysioterapeut, sygeplejerske, diætist og ergoterapeut, som vil give dig den nyeste viden indenfor blandt andet kost, motion og åndedrætsøvelser.
Kurset kan også støtte dig i at leve et godt liv med en kronisk sygdom. Du får også en god mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der er i samme situation. Tilbuddet er gratis.
Tid og sted
Mandage 25.september kl. 14-15 og de følgende mandage frem til 30.oktober i Vallensbæk Genoptræning, Løkkekrogen 3, 2665 Vallensbæk.
Udover KOL-kursus tilbyder vi individuel vejledning hos sygeplejerske og klinisk diætist samt holdtræning ved fysioterapeut.
For yderligere information, kontakt Ingrid Ahleson på tlf.: 4014 1617 mail: iba@vallensbaek.dk eller Center for Sundhed, Familie og Fritid på tlf.: 4797 4130.
Læs mere om kommunens tilbud under Sundhed og Forebyggelse (vallensbaek.dk)