
Hvordan holder vi motivationen oppe, når corona-tristheden rammer? Efter mere end et halvt år med smittefare og restriktioner er corona-tristheden desværre noget, der er ved at snige sig ind over os. Både i privatlivet og på arbejdet.
Vestegnens kommuner og DI Hovedstaden afholder derfor sammen et webinar, hvor du som leder får konkrete ledelsesmæssige værktøjer til at styrke motivationen og den indre gejst hos medarbejderne, så teamet kan komme gennem de (forhåbentlig) sidste svære måneder.
Som leder kan du nemlig gøre flere ting for at modvirke corona-tristheden hos dig selv og medarbejderne.
Webinaret ”Corona-tristhed – sådan holder du motivationen oppe” er gratis og åbent for alle – det kræver ikke medlemskab af DI.
Det foregår torsdag d. 28. januar kl. 9.00-10.00.
Vil du deltage? Så tilmeld dig webinaret på DI’s hjemmeside.