
Selvom det både er mørkt om eftermiddagen og morgen har gadelamperne på store dele af stisystemet i Vallensbæk Nord været slukkede de sidste par dage.
Det drejer sig om Skolestien, Tværstien, Nørrestien, Horsestien og Pilestien. Fejlen er ved at blive udbedret, og derfor er der nu igen lys på Skolestien ved Pilehaveskolen.
Frem med reflekser og lygter
Desværre melder leverandøren Andel Lumen, at de først forventer lys igen på de øvrige stier fra på mandag. Skal du selv eller dine børn færdes i de mørke timer på stierne, opfordrer vi til huske reflekserne og lys, så I bliver set.
Torsdag middag er stierne markeret med blåt pt. ude af drift.