
Vallensbæk Kommune giver tilskud til frivilligt socialt arbejde i henhold til § 18 i Serviceloven.
I 2023 er der en ekstraordinær restpulje, som nu kan søges til aktiviteter i perioden december 2023 til og med juni 2024.
Ansøgningsfristen for at søge tilskud fra restpuljen er mandag den 6. november 2023.
Behandling af ansøgningerne
Det er Forenings- og Frivillighedsudvalget, der bevilger tilskuddet. Ansøgningerne behandles på udvalgets møde den 28. november 2023
Læs mere og udfyld ansøgningsskemaet på www.vallensbaek.dk/puljer