You are here

Stigende COVID-19-smitte medfører aflysninger

Date: 10. September 2020
Forhøjet smitte med COVID-19 betyder, at mange arrangementer i Vallensbæk er aflyst. Se video, hvor borgmesteren opdaterer om situationen.

17 kommuner i Københavnsområdet og Odense Kommune oplever i øjeblikket forhøjet smitte med COVID-19, og sundhedsmyndighederne har i den forbindelse iværksat nogle ekstraordinære midlertidige tiltag, foreløbigt til den 22. september 2020, for at sikre en effektiv smitteinddæmning.

I Vallensbæk Kommune er der pt. 19 smittede borgere.

Kommunerne er forsat forpligtet til at løse alle lovpligtige opgaver. Det betyder, at skoler, dagtilbud, hjemmepleje, jobcentre, borgerservice mv. fortsat skal løse deres opgaver – i fuldt omfang – i henhold til lovgivningen.

Vi er så heldige, at vi kan tilbyde flest mulige medarbejdere fortsat at udføre deres opgaver på rådhuset. De fleste centre på rådhuset er indrettet på en måde, hvor vi kan sikre god afstand mellem arbejdspladserne. Vi foretager en konkret vurdering af, hvilke opgaver der kan løses hjemmefra, uden at servicen til borgerne forringes.

Vi aflyser flere af vores arrangementer indtil 22. september, da vi ikke ønsker store forsamlinger, hvor vores borgere kan være i risiko for potentiel smitte af COVID-19.

Det drejer sig blandt andet om udstilling fra børnekulturugen, Fars Køkkenskole og filmforevisningerne på Vallensbæk Rideakademi. Vi forsøger så vidt muligt at holde hjemmesiden her opdateret med aflysningerne. Følg med i aktivitetskalenderen her på hjemmesiden.

Læs også mere om corona-situationen på www.vallensbaek.dk/corona

Se video med borgmester Henrik Rasmussen, der giver en opdatering på corona-situationen:

Sidst opdateret 10.09.2020