You are here

Pårørende i fokus: Foredrag med Eva Jørgensen

Date: 28. Oktober 2019
Kom til vores temaaften, hvor vi sætter fokus på det at være pårørende.

Hør journalist og tidligere studievært Eva Jørgensen fortælle om, hvordan hendes liv ændrede sig, da hendes mand fik sygdommen ALS.

De fleste af os bliver pårørende i løbet af livet. Du er pårørende, fordi du står nogen nær, som har fået en sygdom, funktionsnedsættelse eller et misbrug.

På temaaftenen vil vores demenskoordinator og nye pårørendevejleder samtidig fortælle om kommunens tilbud til pårørende.

Arrangementet foregår onsdag den 6. november kl. 16-18 i lokalet ”Havet” I Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.

Program

  • Kl. 16: Information om aftenens forløb ved pårørendevejleder Christina Schubart. Formand for Social- og Sundhedsudvalget Jytte Bentsen holder velkomsttale.
  • Kl. 16.15: Foredrag ved Eva Jørgensen
  • Kl. 17.30: Information om kommunens tilbud til pårørende ved pårørendevejleder Christina Schubart og demenskoordinator Anni Degn.
  • Kl. 18: Tak for i dag.


Der vil være en let forplejning.

Der er mulighed for at få en afløser hjem, der kan passe din syge pårørende. Dette skal aftales ved tilmelding.

Det er gratis at deltage, men tilmeld dig arrangementet senest den 4. november hos Christina Schubart på tlf: 2941 2477 eller mail: chssc@vallensbaek.dk

Sidst opdateret 29.10.2019