You are here

Operation Mørketid er på vej til dig

Date: 20. November 2019
Onsdag den 27. november kan du møde politiet i Kultur- & Borgerhuset fra kl. 15-18, hvor de giver gode råd mod indbrud midt i en mørk vintertid.

Den mørke tid vi nu er på vej ind i, er desværre også indbrudstid. Indbrudstyven arbejder naturligt nok helst uset – og mørket gør det nemmere. Men heldigvis kan vi alle gøre noget ved det: Tænd lys, hold øje med dit kvarter og hjælp dine naboer!

Onsdag den 27. november i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus kan Vallensbæk-borgere med møde politiet mellem kl 15 og 18 og få gode råd.

”Lys skræmmer tyven væk, for så kan tyven ikke arbejde uset. Simple tænd/sluk-ure, som tænder lys i mørket, kan få tyven til at gå uden om din bolig. Og har du ikke allerede tænd/sluk-ure, så besøg os, når vi i de kommende uger kommer rundt med Operation Mørketid – så giver vi ét til de første 70 borgere i hver kommune”, siger Københavns Vestegns Politis Per Hedeman, som er talsmand for Operation Mørketid.

Ud over hjælp med tænd/sluk-ure, så giver betjentene også råd om, hvordan du sikrer din bolig med låse, sikringer og lignende, så du med enkle midler kan gør det svært for indbrudstyven.  

Kampagnen kører fra den 11. november til 6. december, hvor Københavns Vestegns Politi kommer rundt til alle 11 vestegnskommuner og giver råd mod indbrud.

 

 

Sidst opdateret 20.11.2019