You are here

Husk vand – men ikke til græsplænen

Date: 09. Juli 2018
Tørken tærer på vores vandressourcer, derfor opfordrer HOFOR til, at man vander med omtanke. Derfor slukker vi for springvandet på Promenaden.

Danmark er ramt af en historisk slem tørke, og vores vandværker arbejder i øjeblikket på højtryk for at følge med. Derfor henstiller HOFOR til kommunerne, at de undlader at vande med drikkevand og slukker for springvand. Derfor bliver springvandet på Promenadebåndet i Vallensbæk Nord slukket og der bliver ikket vandet på tennisbanerne eller andre idrætsanlæg.

Du kan også hjælpe, hvis du følger disse fire råd:

  • Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden vand i en periode.
  • Brug en vandkande når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut.
  • Vand helst om morgenen eller aftenen, for det meste vand fordamper, hvis du vander om dagen.
  • Undlad at fylde store havebassiner – de største kan rumme ligeså meget vand som en enkelt dansker bruger på seks måneder.
Sidst opdateret 13.07.2018