You are here

Gratis kursusforløb til frivillige og foreninger

Date: 03. Oktober 2019
Vil du blive klogere på, hvordan du rekrutterer og leder frivillige i din forening eller frivilliggruppe, så har vi et gratis kursusforløb til dig og dine frivilligvenner i Vallensbæk.

Mangler din forening frivillige kræfter? Mangler du sparring til at fastholde de frivillige? Eller ønsker du at opkvalificere dig selv indenfor dit frivillige arbejde? Så har du og dine frivilligvenner rig mulighed for at blive klogere og blive inspireret gennem vores gratis kursusforløb til frivillige og foreninger.  

I samarbejde med Marie Baad Holdt fra Ingerfair holder vi to sammenhængende kurser. Marie er ekspert på frivilligområdet og hjælper foreninger og organisationer med at udvikle bæredygtige frivilligmiljøer.  

På det første kursus lærer du om rekruttering af frivillige og på det andet bliver du undervist i ledelse af frivillige. De to kursusaftener hænger sammen som et kursusforløb med en lille hjemmeopgave mellem dem. 

Kursusaften 1: Rekruttering af frivillige, 6. november 2019 kl. 17- 21 

Få den nyeste viden om frivilligheden i Danmark, og hvad du som organisation kan gøre for at rekruttere frivillige. Du får konkrete redskaber til rekruttering af frivillige og indblik i, hvordan du skiller dig ud fra mængden. Der er også mulighed for at sparre med de andre deltagere, så du er klar til at rekruttere nye frivillige, når du kommer hjem. Du kan læse mere om kurset i vores aktivitetskalender

Kursusaften 2: Ledelse af frivillige, 13. november 2019 kl. 17- 21 

Ledelse af frivillige er ikke altid nemt. Det kræver god indsigt i, hvem de frivillige er, og hvad der motiverer dem. Denne aften taler vi om forskellige typer af frivillige og hvad, der motiverer dem. Vi sætter fokus på forskellige ledelsesstile og teknikker, du kan bruge, når du skal motivere og lede dine frivillige. Du kan læse mere om kurset i vores aktivitetskalender

Kurserne foregår på foreningsgården Korsagergård, Vejlegårdsvej 121, i stuerne. Der er gratis kaffe og kage og en sandwich til alle. 

Tilmelding 

Du tilmelder dig hos seniorkonsulent Loui Stampe Lund på lsl@vallensbaek.dk eller 47 97 41 28. Tilmeld dig senest den 1. november. Der er begrænsede pladser, så det er først til mølle.  

Sidst opdateret 03.10.2019