You are here

Fra udsat til ansat

Date: 27. Oktober 2017
Vallensbæk Jobcenter har stor succes med at få udsatte borgere i ordinære løntimer.

Jobcentret hjælper borgere i både Vallensbæk og Ishøj, og deltager det toårige JobFirst-projekt, der afsluttes med udgangen af 2017. Den for nyligt offentliggjorte midtvejsevaluering viser, at de borgere, der deltager i JobFirst, har større sandsynlighed for at få ordinære timer, end borgere, der ikke deltager.

JobFirst er et kontrolleret forsøg med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor det primære mål er, at deltagerne opnår ordinære løntimer. Borgeren skal fra dag et i gang med at møde og fx ”snuse” til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette match.

I Vallensbæk Jobcenter har 82 procent af deltagerne i JobFirst været i en snusepraktik, og 27 procent har haft ordinære løntimer i deres JobFirst-forløb. Dette placerer kommunen over gennemsnittet i forhold til de øvrige projektkommuner.

På landsplan deltager i alt 2.408 borgere i JobFirst. Projektet afsluttes med udgangen af 2017, hvorefter der vil blive gennemført en slutevaluering. Afdelingsleder Stig Hardt fortæller, at de i jobcentret allerede nu er gået i gang med at lave en overdragelse til det nye initiativ ’Flere skal med’, som falder godt i tråd med JobFirst.

Læs mere om, hvordan jobcentret har arbejdet - og hvorfor, projektet er blevet en succes her:

http://star.dk/da/Om-STAR/Nyt-fra-STAR/Nyheder/2017/10/JobFirst-Jobcenter-gaar-benhaardt%20efter-ordinaere-loentimer.aspx

 

Sidst opdateret 27.10.2017