You are here

Fortsat forhøjet vandstand

Date: 17. September 2017
Langvarig regn giver oversvømmede stier ved Vallensbæk og Tueholm-søerne.

Det er mange år siden, at der er faldet så meget regn hen over sommeren og det tidlige efterår som i år.  Sammen med søerne udgør stiarealerne en del af det anlæg, der opsamler regnvand fra kommunerne omkring søerne. Når vandet bliver holdt tilbage i søerne, kan man beskytte bebyggelser i Vallensbæk mod oversvømmelser fra åen.

Den lange periode med regn har vist, at systemet er robust, da ingen huse er blevet oversvømmet. Det kan dog ikke helt undgås, at der løber vand ind på grønne arealer og haver langs åen. Og det er forventeligt at stierne ved søerne periodisk oversvømmes.

For at få vandet væk fra stierne udfører kommunerne nu en ekstraordinær indsats ved at grødeskære i St. Vejleå hen over weekenden. Herved kan åen lede endnu mere vand væk fra Vallensbæk og Tueholm søerne. Det vil dog tage flere uger før vandet i søerne er tilbage til normal vandstand.

Sidst opdateret 17.09.2017