You are here

Førstehjælpskursus om børn live på Facebook

Date: 15. April 2020
Førstehjælpskurset om børn bliver afholdt live på Facebook lørdag den 25. april kl. 9-11.30. Emnet og datoen er det samme, men vi er rykket fra Korsagergårds lyse stue til Facebooks online univers.

Vi skulle have holdt førstehjælpskursus om børn på Korsagergård - nu holder vi det live på Facebook i stedet for.  

Var du en af de hurtige, der nåede at reservere dig en plads på kurset, har du fået direkte besked om, hvordan du kan deltage i kurset live.  

Nåede du derimod ikke at reservere en plads, har du nu mulighed for at deltage alligevel. Du skal blot anmode om at blive medlem af den lukkede facebookgruppe og sidde klar ved skærmen, når kurset skydes i gang. 

Vi afvikler kurset live lørdag den 25. april klokken 9-11.30 via Facebookgruppen: Vallensbæk Kommune - Førstehjælp ved Små Liv. Da gruppen er privat, skal du anmode om at blive medlem. Det kan du gøre allerede nu.

Anmod om at blive medlem i facebookgruppen.

Optagelsen vil efterfølgende være tilgængelig i gruppen i 48 timer. 

Førstehjælp på børn fra 0-6 år 

Camilla fra virksomheden Små Liv tager jer igennem kurset. Hun er uddannet sygeplejerske og har blandt andet arbejdet ni år på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. 

Camilla vil gennemgå emner som: 

  • Kontrol af vejrtrækning 
  • Spærret luftveje 
  • Hvornår ringer jeg 1-1-2 
  • Forgiftninger/ætsninger 
  • Forbrændinger 
  • Feberkramper 
  • Slag mod hovedet 
  • Forhold ved COVID-19 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst i livestreamingen. Du kan også vælge at sende dine spørgsmål privat til Camilla på hendes facebookside Små Liv.  

Vi gør opmærksom på, at kurset ikke udløser et førstehjælpsbevis, men mere er tænkt som en sikkerhed, så du som forælder eller bedsteforælder ved, hvad du skal gøre, skulle der ske en ulykke. 

Sidst opdateret 15.04.2020