You are here

Festlig indvielse af Pilehaveskolen

Date: 13. Oktober 2017
  • Borgmester Henrik Rasmussen ønskede Pilehaveskolens elever tillykke med de nye faciliteter

    Borgmester Henrik Rasmussen ønskede Pilehaveskolens elever tillykke med de nye faciliteter

  • Distriktsleder Jens Peder Gregersen og borgmester Henrik Rasmussen fik hjælp til at klippe det røde bånd

    Distriktsleder Jens Peder Gregersen og borgmester Henrik Rasmussen fik hjælp til at klippe det røde bånd

  • Der var pølser og sodavand til børnene

    Der var pølser og sodavand til børnene

  • Kalle Mathiesen underholdt med sit enmandsorkester

    Kalle Mathiesen underholdt med sit enmandsorkester

Den store renovering af Pilehaveskolen i Vallensbæk er færdig, og det blev fejret torsdag med trommegøgl og pølsevogn.

I halvandet år har håndværkerne knoklet for at renovere Pilehaveskolen, og nu er arbejdet færdigt.

Det store renoverings- og ombygningsprojekt har omfattet hele skolen, som har fået nye lokaler og haveanlæg, der understøtter elevernes læring og trivsel.

Skolen er blevet energirenoveret inde og ude, der er etableret nye toiletter, og gangarealer og fællesområder er blevet indrettet fleksibelt, lyst og venligt.

Skolens bibliotek er blevet omdannet til Campus, et samlingssted for både elever, borgere og andre – med auditorium, loungeområde, arbejdsområder, legeområde og adgang til pc'er og wi-fi.

Torsdag blev der holdt en fejring for elever og lærere. Borgmester Henrik Rasmussen og distriktsleder Jens Peder Gregersen takkede i deres taler personale og elever for at have stået tiden med håndværkere ud, og derefter var der hapsdogs, kradsere og sodavand til alle.

Festen sluttede af med en koncert med Kalle Mathiesen, kendt fra DR Ramasjang. Han tryllebandt både børn og voksne med en forrygende koncert, hvor han spillede alt fra pop til heavy metal på blandt andet trommer, balloner, pivedyr og boremaskine.

Sidst opdateret 13.10.2017